Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

BibZoom
Du er her: Forside / Bibzoom / Seneste nyt / Kom til reception og koncert på Næstved Hovedbibliotek den 15. juni!
Navigation
 

Kom til reception og koncert på Næstved Hovedbibliotek den 15. juni!

Udgivet 30. maj 2012


Af Benedikte Hørlyck

I foråret vandt Næstved Bibliotekerne konkurrencen om bedste PR-plan for Bibzoom med et gennemført koncept, der bød på både traditionelle og mere kreative måder at formidle musiktjenesten på.

Med relanceringen af Bibzoom om få dage kickstartes to ugers intensiv markedsføring på Næstved Hovedbibliotek og fredag den 15. juni byder biblioteket inden for til en festlig eftermiddag, der markerer afslutningen på kampagnen. Musikmedarbejdere, PR-bibliotekar og webmaster har arbejdet intensivt på at sammensætte et fyldigt program for ugerne.  Alle er velkomne til at komme forbi fredag den 15. juni – hør meget mere om erfaringerne fra processen og kom til koncert med den danske kunstner Annika Aakjær.

Kreativ formidling og lokale samarbejdspartnere
Fra den 4. – 15. juni sætter Næstved Hovedbibliotek turbo på aktiv formidling af Bibzoom med blandt andet storskærme, udstillinger og konkurrencer i biblioteksrummet og på Facebook. Biblioteket har inddraget lokalområdet aktivt i markedsføringskampagnen og har blandt andet samarbejdet med et lokalt aktiveringstilbud om fremstilling af overdimensionerede høretelefoner og pc i papmache og med Hi-Fi Klubben om udstilling af udstyr. Ud over at bringe lokale aktører ind i biblioteksrummet vil biblioteket også være massivt til stede i omverdenen med flyers, plakater og webbannere hos kulturinstitutioner, uddannelsessteder, musikforretninger m.fl.

Kom forbi Næstved Hovedbibliotek den 15. juni fra kl. 14
Hør nærmere om alle Næstved Bibliotekernes markedsføringstiltag. Få et glas og en snack og oplev:

  • Biblioteket fortæller om erfaringer fra markedsføringsindsatsen og det lokale samarbejde og giver rundvisninger.
  • Næstved Bibliotekernes kor Bibliotekoret fremfører skræddersyet Bibzoom-jingle.
  • Vinderen af bibliotekets Bibzoom-konkurrence udtrækkes.
  • Annika Aakjær giver koncert kl. 15 og deltager efterfølgende i en artist talk, hvor hun fortæller om sin vej frem som musiker.

Vel mødt til en festlig eftermiddag!
Næstved Hovedbibliotek
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

BibZoom - Aktuelt

Aktuelt

Bibzoom lytteguide til kashmir

BibZoom.dk - nederste portlet

Om BibZoom

Bibzoom strategi 2013 World strategi 2013


Organisation:
Bibzoom drives af et konsortium bestående af Statsbiblioteket, Herning Bibliotekerne, Odense Centralbibliotek, Aabenraa Bibliotekerne, Biblioteket Sønderborg, Silkeborg Bibliotekerne, Kulturstyrelsen og Bibliotekschefforeningent. Portalens formidlende indhold leveres af en redaktionsgruppe bestående af musikfaglige biblioteksmedarbejdere fra danske folkebiblioteker samt BiblioteksCenter for Integration.

 

Kontakt:

Statsbiblioteket  •  Victor Albecks Vej 1  •  8000 Århus C

Konsortiet bag Bibzoom består af:
Statsbiblioteket, Herning Bibliotekerne, Odense Centralbibliotek, Aabenraa Bibliotekerne, Biblioteket Sønderborg, Silkeborg Bibliotekerne og Frederiksberg Biblioteket.

I Bibzooms ledelse deltager desuden  to observatører fra hhv. Kulturstyrelsen og Bibliotekschefforeningen.