Aviser
Statsbiblioteket er hjemsted for Statens Avissamling, der er Danmarks nationale samling af aviser og distriktsblade. Her finder du aviser i flere former - som originalaviser, på mikrofilm og i elektronisk form. Den ældste danske titel i samlingen er Den Danske Mercurius fra 1668.
Mangler du en gaveidé så kan du bestille en affotografering af en original avisside i forskellige størrelser.
Infomedia er indgang til en lang række dag- og lokalblade samt andre kilder.
Du kan også få adgang til andre avisartikler i elektronisk form.
Du kan låne aviser og mikrofilm til brug på Statsbibliotekets læsesal og i forhallen finder du et udvalg af danske og udenlandske aviser fra den seneste uge.
Vil du hellere læse avisen i fred og ro derhjemme så kan du bestille papirkopier af aviserne.
