Digital langtidsbevaring
Digital langtidsbevaring er et vigtigt indsatsområde for Statsbiblioteket. Opgaven løftes gennem strategisk samarbejde med andre kulturbevaringsinstitutioner og gennem deltagelse i nationale og internationale projekter.
Videnscentret er opstået som en naturlig følge af varetagelsen af de meget store digitale samlinger, som skabes i forbindelse med digitaliseringsprojekter og gennem pligtafleveringsloven. Som en del af disse aktiviteter digitaliserer Statsbiblioteket blandt andet danske radio- og tv-udsendelser.
I forbindelse med arbejdet om digital bevaring er Statsbibliotekets vigtigste samarbejdspartner Det Kongelige Bibliotek. De to biblioteker har sammen dannet et virtuelt center, netarkivet, som varetager indsamling og bevaring af det danske internet.