Expat Dinners - på biblioteket

Næste Expat Dinner holdes torsdag den 31 oktober. Teamaet er Halloween.

Expat Dinner er en international sammenskudsmiddag på danske folkebiblioteker, hvor alle deltagere medbringer en national ret til fællesbuffeten.

Som vært for Expat Dinners har I en enestående chance for at sætte spot på nogle af de mange tilbud og services biblioteket tilbyder, som kunne være relevante for expats. Det er helt op til hvert enkelt bibliotek, at bestemme aftenens program.

Hvad kræver det at afholde Expat dinner?

Det eneste I behøver at gøre, er at sætte et kryds i kalender, afsætte lokale og personale og stå for den lokale markedsføring ved brug af jeres sædvanlige kanaler. I vil modtage tekster til pressemeddelelser og skabeloner til flyers og plakater. BiblioteksCenter for Integration vil hjælpe med at kontakte internationale skoler og virksomheder.

Formålet med Expat Dinners

Expat Dinners er et af flere bibliotekstiltag rettet mod expats - eller newcomers - som de også kaldes. Formålet er at knytte bånd imellem danskere og newcomers samt sætte fokus på biblioteket som bro til lokalsamfundet og et uomgåeligt videns- og kultursted for nytilflyttede udenlandske arbejdere og deres familier. Dermed har bibliotekerne mulighed for at komme i kontakt med en helt ny målgruppe. Expat Dinner bliver afholdt to gange om året på biblioteker over hele landet.

Kontakt Vibeke Nielsen vin@statsbiblioteket.dk for yderligere spørgsmål.

Expat Dinner december 2012 i ord og billeder

Expat Dinners maj 2012 i ord og billeder

Expat Dinners oktober 2011 i ord, lyd og billeder

Expat Dinners marts 2011 i ord og billeder

Expat Dinners november 2010 i ord og billeder

Markedsføring af Expat Dinners

Hvem står bag Expat Dinners - på biblioteket?

Konceptet blev udviklet og koordineret af Projekt Newcomes i samarbejde med Expat in Denmark og Foreningen Nydansker. I dag er det Expat in Denmark og Statsbiblioteket, der koordinere Expat Dinners.

Hvad synes deltagerne om Expat Dinners på bibliotekerne?

Der er lavet en evalueringsrapport for de tre Expat Dinners i 2010 og 2011 af Foreningen Nydansker, hvor det er muligt at læse om deltagernes mening om tiltaget.

Newcomer logo dark blue

Expat in Denmark


Foreningen Nydansker

Expat in Denmark er Danmarks officielle netværk for omkring 5000 udenlandske fagfolk. Netværket arrangerer forskellige gratis aktiviteter, events og netværk for udenlandske fagfolk i hele landet. Expat in Denmark styres af Økonomi- og Erhvervsministeriet og et konsortium mellem Dansk Erhverv, The Copenhagen Post og Finansrådet.

Foreningen Nydansker er en privat og non-profit medlemsorganisation for offentlige og private virksomheder. Med mangfoldighed som tilgang, arbejder foreningen for at integrere nydanskere på arbejdsmarkedet. Foreningen står også i spidsen for www.letsmeetin.dk - en online social platform på Expat in Denmarks hjemmeside.

Tilmelding

TILMELDING

Expat dinner 25. maj 2013

newcomers

Newcomers

Kan dit bibliotek hjælpe dig med at få et lykkeligere liv?

Det mener Projekt Newcomers helt bestemt! Derfor har vi lavet nedenstående engelske brochure og video. Se og læs dem, og få et smil på læben :-)