Licenser
Landsdækkende licensaftale
Statsbiblioteket har siden sommeren 2005 financieret en landslicens til OCLC/PICA baserne WorldCat og ArticleFirst via NetPunkt. Licensen dækker alle danske folkebiblioteker.
Adgang og brug af servicen er gratis og alle udgifter til søgning og fremskaffelse af materialer afholdes af Statsbiblioteket. Dog opretholder vi en artikelafgift på kr. 50,- for artikler skaffet fra "øvrige udland".
Baserne WorldCat og ArticleFirst kan nås gennem brugergrænsefladen i NetPunkt (basic). Det giver adgang til 50 millioner unikke poster fra WorldCat og 15,5 millioner artikelreferencer fra Article First. Der er mulighed for at bestille via Statsbiblioteket.
WorldCat
Basen er verdens største samkatalog med indhold fra mere end 6000 biblioteksbaser. Langt den overvejende del af indholdet er amerikansk funderet, men dækker stort set alle sprog og verdensdele. Eksempelvis er samlingerne fra Universitätsbibliothek Göttingen og National Library of South Africa repræsenteret. Indholdsmængden overstiger de 55 mio. unikke poster og dækker alle materialetyper. Adgang gennem Statsbiblioteket har været mulig via NetPunkt siden maj 2005.
Alle posterne i WorldCat kan bestilles ved hjælp af NetPunkts bestillingsfunktion, som sender bestillingen til et nordisk bibliotek efter eget valg.
ArticleFirst
Basen indeholder over 20 mio. artikelreferencer fra 16.000 tidsskrifter fra 1990 og frem. Emnemæssigt er basen bredt dækkende, med hovedvægten på business, humaniora, samfundsvidenskab, medicin, teknologi og populærkultur.
Det enkelte bibliotek kan efter eget valg viderestille posterne til en lokalisering i Danbib eller bestilling direkte via Statsbiblioteket.
Bestil via Statsbiblioteket
Alle folkebiblioteker har mulighed for at sende bestillingen fra NetPunkt til Statsbibliotekets fjernlån via funktionen "Send bestilling til Statsbiblioteket". Statsbiblioteket tager sig herefter af fremskaffelsen af materialet. Når du bestiller sender NetPunkt en kvittering til dit fjernlånssystem, som ved en almindelig Danbib-bestilling.
