Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Netværk / Netværk for Lånesamarbejde
For biblioteker
Navigation
 

Netværk for lånesamarbejde

Statsbiblioteket initierede i 2009 Netværk for lånesamarbejde rettet mod landets folkebiblioteker.

Målet var at skabe et forum for diskussion og erfaringsudveksling indenfor det nationale fjernlånssamarbejde med henblik på at sikre udvikling af best practise, inspiration og samarbejde mellem de deltagende biblioteker.

Netværket blev initieret som en naturlig forlængelse af de opgaver, Statsbiblioteket løser i forbindelse med Overbygningsfunktionen, og med fast deltagelse fra Kulturstyrelsen og DBC sikrer vi en bred informations- og erfaringsudveksling.

Møderne har været meget informative med brugerdrevne og livlige diskussioner af alle aspekter af det danske lånesamarbejde – f.eks. kørselsordningen.
I de forløbne år har vi konstateret, at samarbejdet er blevet bredere, og mange af de emner, som er på dagsordenen, er ikke kun relevante for folkebiblioteker, men også for kolleger på andre biblioteker.

Derfor er netværket nu åbent for medarbejdere, der arbejder med fjernlån på alle typer af biblioteker. Netværket holder møde to gange årligt, og der afholdes et øst og et vest møde hver gang - med samme dagsorden og oplægsholdere. Mødet i vest holdes altid på Statsbiblioteket.

Det er gratis at deltage i netværket for én deltager pr. bibliotek, og ønsker man at indmelde flere, er prisen 500 kr. pr. deltager pr. møde. Da der er tale om et etableret netværk, er det vigtigt, at man, i så vid udstrækning som muligt, sender samme deltager hver gang.

Møderne annonceres via ”For biblioteker”, og det samme gælder for mødereferaterne, der publiceres i artikelform.

Ønsker du at tilmelde dig netværket så send en mail til netvaerk@statsbiblioteket.dk.

Ønsker du at vide mere om netværket så kontakt Else Refstrup på elr@statsbiblioteket.dk