Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / 1. DAG PÅ LIVE CAMP – SMUKFEST 14
For biblioteker
Navigation
 

1. DAG PÅ LIVE CAMP – SMUKFEST 14

Af Jens Munch Mikkelsen og Christoffer Qvirin

Bibzooms udsendte ungdomsredaktører vil under Live Camp forsøge at give et eminent stemningsbillede i form af en klumme og et foto eller to, der illustrerer livet på Live Camp. Live Camp startede i går søndag, og i dag vil vi følge op på festivallens smukke deltagere og deres indtryk fra den første dag.

Hegnet
Allerede klokken 11 (alt for tidligt) stormer festivaldeltagerne ind på pladsen for at få den bedste plads, og mange har allerede slået deres telt op på få minutter. Ingen tvivl om, at de har øvet det hjemmefra. Festivallens vagter er straks kampklare og bliver nødt til at tage beslutningen om at smide alle deltagerne ud fra pladsen midlertidigt og beslutter, at armbåndet ”bliver klippet” ved indtrængningsforsøg.

Det bliver efterfølgende aftalt, at festivalpladsen åbner kl. 14, hvilket mange af deltagerne tilsyneladende fortsat IKKE har tålmodighed til, da enorme sorte skyr presser sig på… Atter bliver hegnet væltet ved 13-tiden af festivalhoben, der tordner frem, og vagterne må opgive denne gang.

Hvem er festivaldeltagerne?
Igen i år spørger vi os selv "Hvem er disse festivaldeltagere?" Med tilbageblik på sidste års festival har de helt unge taget dominansen i år, og der er et stort overtal af 18-25 årige, men udover alderen på disse deltagere, er der ingen tvivl om en beskrivelse.  
Festivaldeltageren er af en ekstrem solid støbning, der kan holde til at feste flere dage i træk, nonstop. Den anden beskrivelse af festivaldeltageren er den mere musikinteresserede, der først og fremmest er kommet for musikken, MEN dette er selvfølgelig ikke komplet sort og hvidt, den musikinteresserede er også at finde under øl bowling.

Hvad var dagens absolutte optur og nedtur?
”Dagens optur var, da mig og min camp endelig, efter flere timers intens søgning, fandt en plads, der var attraktiv nok, hvorefter solen pludselig brød frem bag skyerne” fortæller Alexander Jessen.  Alexander fortæller efterfølgende om dagens helt absolutte nedtur, og er ikke et sekund i tvivl om, hvad nedturen har været. Han svarer stensikkert ”Hvepsene, der er hvepse over det hele, og de er meget aggressive/sultne efter tilsyneladende menneskekød og Mokai.

Men hvad siger festival deltagerne til vejret – er det betegnelsen af festival vejr?
Spøger man Christina Skaarup, svarer hun: ”Vejret har været meget tæt på fantastisk festival vejr, dog synes jeg, at der har været en smule for meget regn, men heldigvis varede det jo ikke så længe med regnen”. Ikke alle ser på det, på samme måde som Christina.

Ikke alle synes, det er lige fedt, når et skybrud pludselig raser frem og nærmest oversvømmer de knap så dyre/vejrbestandige telte - vi snakker kategorien ”Harald Nyborgs – festivaltelt”, der ses omkring – sjældent brugt af mennesker, dog til opbevaring.

Vejret lover godt, og vi ser nu frem til endnu en dag på Live Camp og holder jer stærkt opdateret.

 

Læs Bibzooms guide til LiveCamp