Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / 20% vækst på BibZoom.dk
For biblioteker
Navigation
 

20% vækst på BibZoom.dk

Udgivet den 16. dec. 2011

Af Heidi Reidel Sørensen

Så er det er et faktum: BibZoom.dk og Spotify er ikke konkurrerende tilbud!

I oktober måned bugnede medierne af nyheder om den længe ventede åbning af Spotify for danskerne, og landet rundt spurgtes der forsigtigt til BibZoom.dks fremtid. De nyeste statistikker for downloads på BibZoom.dk taler sig eget sprog og siger heldigvis præcist det, vi havde håbet at høre: BibZoom.dk og Spotify er ikke konkurrerende tjenester.

20% vækst i downloads
Antallet af downloads på BibZoom.dk er i oktober steget med hele 20% og viser fortsat stigning i november måned, hvor antallet af downloads er mere end 800.000. Dette på trods af – eller måske på grund af - den massive omtale af andre digitale musiktilbud. Den brede mediedækning har vist sig positiv, da den ikke kun har handlet om en enkelt tjeneste, men i ligeså høj grad om den vifte af tjenester, der fandtes i forvejen.  Der er rigeligt plads på markedet til flere tilbud.

Populær redaktion
Ud af statistikkerne for tidsforbrug og sidevisninger ses en yderligere forklaring på væksten. BibZoom.dks brugere holder af at fordybe sig i de mange formidlingstilbud på siden. Om det er omtalen eller de mange spændende nye tiltag, der giver afkast, er svært at sige. Resultatet er dog det samme: BibZoom.dk er mere end en jukebox og har derfor sin helt egen plads i musiklandskabet. Det er ikke alle, der vælger at downloade, men der er massiv interesse for det redaktionelle arbejde.

En attraktiv partner for musikere
Endnu en forklaring kan ligge i den stigende omtale af de musikere, som forlader streaming-tjenester på grund af de dårlige aflønningsmodeller. Her har BibZoom.dk også en force, idet de selvsamme kunstnere gerne vil være til stede på bibliotekerne, og dette er et rygte, der hurtigt spreder sig selv blandt musikinteresserede.

De fornuftige aftaler med musikere og pladeselskaber gør BibZoom.dk til et attraktivt tilbud i musikverdenen og sikrer, at vi møder positive reaktioner, når vi vil have nye pladeselskaber og musikere på tjenesten. Derfor er alle også meget velkomne til at skrive til supporten, hvis der er numre eller hele pladeselskaber, der mangler på BibZoom.dk. Erfaringen siger, at det kan vi sagtens rette op på!