Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / ”Arrangementet her er perfect”
For biblioteker
Navigation
 

”Arrangementet her er perfect”

9. november 2011
”Arrangementet her er perfect”

Expat dinner på Ikast-Brande Bibliotek

Af Mette Johnsen 

D. 27. oktober havde biblioteker landet over igen inviteret expats og danskere til Expat Dinners. Endnu engang var bibliotekarerne de fantastiske værter og bibliotekerne perfekte ”hjem” til at afholde en middag, hvor folk havde mulighed for at udbygge deres sociale netværk og blive beriget socialt og kulturelt.

Expat Dinners og Spil Dansk

Som noget helt nyt havde projektpartnerne bag Expat Dinners indgået et samarbejde med Spil Dansk Dagen i anledning af at begge arrangementer løb af stablen d. 27. oktober. Dette samarbejdet har vist sig at være en succes, og vi håber på mere samarbejde fremadrettet. 

Rekorder på godt og ondt

På flere områder slog den lige afholdte Dinner rekord. Med 19 tilmeldte biblioteker satte vi en den første rekord. Desværre blev rekord mange biblioteker, fire stk., lige før målstregen nød til at aflyse pga. for få tilmeldte. Da det bestemt ikke var pga. manglende engagement og stort benarbejde fra de involverede bibliotekarers side, håber vi meget på at de ikke har mistet lysten til at prøve kræfter med Dinneren igen næste gang.

Sidst, men ikke mindst, blev en yderst flot deltagerrekord sat af Aalborg Bibliotek med sine lidt over 100 gæster (kontakt dem endelig for at få hemmeligheden bag det overvældende deltagerantal at vide). 

Til gavn og glæde for alle
De deltagende biblioteker oplever at Expat Dinners både kommer brugerne og dem selv til gode. Bibliotekerne får en unik mulighed for at møde brugere på en meget personlig måde samtidig med at de får en god mulighed for at profilere dem selv som værende et vigtigt sted for social og kulturel udveksling. Derudover er deltagerne super glade for initiativet, hvilket bl.a. tydeligt fremgår af denne mail fra en Dinner-deltager:

”Dear Ena. Thank you for organizing this wonderful event. We surely had a very good time, especially meeting other expats. The music was very very good. Thank you Himanshu, Shruti and Devki”

Expat Dinner, en stor succes
Udtalelsen fra Roskilde Bibliotek viser på bedste vis at der ikke kan herske tvivl om at Expat Dinners på bibliotekerne er et fantastisk initiativ til glæde for både biblioteker og brugere: ”Det blev meget vellykket! Der kom flere end forventet, og der blev en fantastisk buffet med deltagernes hjemmelavede lækkerier… .Deltagerne var glade og flere spurgte om, hvornår vi lavede det igen”

Kæmpe tak fra os til jer

Herfra Statsbiblioteket/SBCI skal der lyde en kæmpe tak til alle de deltagende bibliotekers involverede bibliotekarer som har lagt enormt meget arbejde i at markedsføre Dinneren i lokalmiljøet og i at sørge for at aftenen har kørt på skinner. Uden jeres hårde arbejde og engagement ville Expat Dinners ikke være blevet den store succes som den er i dag.

Se billeder og videoer, læs udtalelser og hør interviews fra og om Expat Dinners på på bibliotekerne d. 27. oktober.