Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / ”Bibliotekskulturel” studietur til Istanbul
For biblioteker
Navigation
 

”Bibliotekskulturel” studietur til Istanbul

udgivet 20. august 2013

Af Vibeke Nielsen

Istanbul er rejsemålet for BiblioteksCenter for Integrations studietur i efteråret 2013. Formålet med studieturen er at give deltagerne nogle anderledes faglige og kulturelle input til betjening af etniske minoriteter på bibliotekerne, integration, kulturformidling og udvikling. Samtidig giver studieturen rig lejlighed til at netværke og finde inspiration i denne spændende by.

Om Istanbul:

Istanbul har 12.573.836 (2012) indbyggere, og er Tyrkiets største by. Byen ligger på begge sider af Bosporusstrædet og dermed i både Europa og Asien. Istanbul er den eneste by i verden, som er beliggende på to kontinenter, og samtidig har byen været hovedstad i både det romerske, byzantinske og det osmanniske rige. Den ældste del af byen, på tyrkisk kaldet Stamboul, ligger på den europæiske side, og den anatolske side blev først bebygget i starten af 1900-tallet. Størstedelen af byens indbyggere (mere end otte millioner) bor på den europæiske side af Bosporusstrædet.

Program:

Studieturen finder sted den 3. – 6. november 2013. Programmet er ikke endeligt på plads endnu. Det vil bl.a. omfatte besøg på Beyazıt State Library, Istanbul Technical University Mustafa Inan Library, besøg hos interessante litteratur- og kulturorganisationer samt Istanbul International Bookfair. Et mere detaljeret program offentliggøres i uge 36.

Istanbul International Bookfair

Istanbul Bogmessen er en prestigefyldt bogmesse, der afholdes for 33. gang i år. Formålet er at bringe udgivere, læsere, forfattere, redaktører, forskere, digtere, oversættere og akademikere sammen til en event, der fejrer magten og virkningen af det skrevne ord. Folk fra over 30 nationer vil deltage i bogmessen, der vil være 620 forlag og NGO’er repræsenteret, og der vil blive afholdt 200 events, hvor vi skal deltage i nogle af dem.
http://www.istanbulbookfair.com/

Prisen for studieturen:

Prisen for studieturen inklusiv transport tur/retur København-Istanbul, hotelophold med 3 overnatninger i eneværelse i centrum af Istanbul, 2 x middag, 2 x frokost, transport i Istanbul samt fuldt program inkl. entréer er kr. 6.200,- (eksklusiv transport til Kastrup lufthavn).

Der er afgang fra København søndag den 3. november og hjemkomst onsdag den 6. november. De præcise afgangs- og ankomsttider oplyses senere.

Tilmelding:

Fristen for tilmelding til studierejsen er den 20. september. Tilmeldingen er bindende og sker via SBCIs hjemmeside. Ved spørgsmål vedrørende studieturen eller ændring af rejsedatoer, kontakt venligst Vibeke Nielsen vin@statsbiblioteket.dk - tlf. 44 73 46 32 eller Aynur Kekec ake@statsbiblioteket.dk - tlf. 89 46 20 75.

Gå til tilmelding