Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / 3. DAG PÅ LIVE CAMP – SMUKFEST 14
For biblioteker
Navigation
 

3. DAG PÅ LIVE CAMP – SMUKFEST 14

Af Jens Munch Mikkelsen og Christoffer Qvirin, Bibzoom redaktionen

Sidste dag under live dagene er nu slut, og vi føler, at vi har været vidt omkring i både musik og festivalkultur. Vi har igen fulgt op på festivalens deltageres mening om live dagene her på Skanderborg Festival på 3 dag.

3. dag
Modsat i går startede dagen noget ulmende ud, og tunge skyer truede i horisonten og der skulle heller ikke gå lang tid, før regnen silede ned over KærligHeden i omtrent en time. Creedence Clearwater Revivals nummer ”Have you ever seen the rain” kunne høres vidt omkring på pladsen helt indtil regnen stoppede, og solen så ellers bragede frem.

I forhold til 2. dag under live dagene har vejret været mere køligt i dag, særligt da vi nærmede os aftenen. Dette kan mærkes i dag på festivalen, da massevis af deltagere er vågnet op med en meget hæs stemme, der vil få svært ved at synge med på et vers eller to til 50 Cent. Vi har dog fundet nogle deltagere, der har bevaret stemmen og forhørt os om, hvordan de vurderede dag 3 under Live Camp.

”Det er jo alt for fedt indtil videre! Der er bare ikke så meget gang i livemusikken før klokken bliver omkring 22, eller sagt på en anden måde, der er gang i musikken, men ikke festen omkring det”, fortæller Sebastian Sørensen.

Aftenstemning og dagen derpå i Live Camp, Smukfest (KærligHeden)

Kan tømmermændene så mærkes i dag?
I dag på 3. dag er det tydeligt at spotte tømmermændene blandt de flere tusinde deltagerer, men det forhindrer tilsyneladende ikke deltagerne i at drikke endnu mere, ja faktisk meget mere. Dog begynder det allerede nu før hovedfestivalen starter at tynde ud i de lokale øllagre omkring i teltene, og folk er ved at blive mere sparsomme med at kaste en øl ud til hvem som helst.

Hvad var så dagens højdepunkt?
Et af dagens/aftens helt store højdepunkter var, da Nephew gik på scenen og leverede et sandt Nephew show og fik alle med på deres sange. Et andet af de helt store højdepunkter er den daglige dukkert i søen i de mest varme timer på dagen.

Hvad var så dagens lavpunkt?
Dagens lavpunkt har uden tvivl været det enorme skybrud, der rasede over pladsens telte og efterlod mange telte i slem tilstand. Heldigvis har Skanderborgs arrangører sørget for et eminent oprydningshold, der sørger for, at pladsen ser nogenlunde ud.

Holder Live Camp dagene vand?
Uden tvivl! Livedagene er et fantastisk koncept, om man så er til musik, eller man er mere til festivalstemning med ølbowling og alt det andet, der følger med – dybest set er Live Camp jo en pakkeløsning, som de fleste nok enten vil hade eller elske.