Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Midlertidigt stop for udvalgte biblioteksservices
For biblioteker
Navigation
 

Midlertidigt stop for udvalgte biblioteksservices

udgivet 28. juni 2011

nyhedsillustration_servicepause_2011.jpg

Af Helle Brink og Henrik Haagensen

Statsbiblioteket har siden 2009 været i gang med at implementere et fælles bibliotekssystem sammen med Aarhus Universitetsbiblioteker.
Vi er nu nået til, at også Danmarks Pædagogiske Bibliotek bliver omfattet af det fælles bibliotekssystem.

Denne implementering får som konsekvens, at Statsbiblioteket igen i år bliver nødt til at lukke for udvalgte services i forhold til bibliotekerne.

Lukkeperioden vil være den 30. juni 2011 – 13. juli 2011.

De berørte services er:

Bestillinger:

  • Bestillinger af materialer fra Statsbibliotekets egne samlinger via lokalsystemet, Netpunkt og bibliotek.dk vil blive modtaget frem til 30. juni 2011.
  • Modtagelse af bestillinger fra lokalsystemet, Netpunkt og bibliotek.dk vil blive genoptaget den 13. juli 2011.
Levering af materialer:
  • Materialer, der modtages på Statsbiblioteket frem til 30. juni 2011, videresendes til bibliotekerne.
  • Materialer, der modtages på Statsbiblioteket efter 30. juni og frem til 13. juli 2011, vil blive videresendt så hurtigt som muligt, når Statsbiblioteket går i fuld drift igen.

Vær opmærksom på følgende datoer:

1. juli 2011 er sidste dato for afsendelse af instituttmaterialer og fjernlån fra andre biblioteker til de bestillende biblioteker.

30. juni 2011 er sidste dato for bestilling og ekspedition af Statsbibliotekets egne materialer.

13. juli 2011 forventer Statsbiblioteket at åbne for alle services igen.
Konsekvenser for bibliotekerne i forhold til Statsbiblioteket vil fremgå i bestillingsøjemed i både Netpunkt.dk, bibliotek.dk og i Statsbibliotekets eget katalog.

Informer derfor jeres kolleger og lånere om at prøve at finde andre leverandører i perioden.

Vi vil løbende opdatere med udviklingen og eventuelle ændringer i forhold til implementeringen af det nye bibliotekssystem på Statsbiblioteket og Aarhus Universitet.

Eventuelle spørgsmål rettes til
Statsbibliotekets servicetelefon: 8946 2123
udlaan@statsbiblioteket.dk