Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Årets store IFLA begivenhed i Canada er slut
For biblioteker
Navigation
 

Årets store IFLA begivenhed i Canada er slut

21. august 2008

Af Flemming Munch

Årets helt store IFLA begivenhed (International Federation of Library Associatons an Institutions) er nu overstået. Jeg hentyder I den forbindelse selvfølgeligt til årets store konference, der blev afholdt I Quebec Canada fra den 10.–14. august.

Årets konferencetema var ”Libraries without borders: Navigating towards global understanding" og mere end 4.000 delegerede fra hele verden havde fundet konferenceprogrammet så spændende, at de havde tilmeldt sig. Statsbiblioteket havde i år tre deltagere med på konferencen, og der blev,  udover deltagelse i hovedkonferencen, tid til at deltage i egentlige arbejdsmøder i de IFLA sektioner, hvor Statsbiblioteket er repræsenteret i.

Årets hovedtema passede i øvrigt meget godt med nogle af vores vigtigste fokusområder vedr. digitalisering, publicering og deling af dokumenter på nettet og på tværs af landegrænser og fokus på best practise vedr. services til flerkulturelle befolkninger og bibliotekernes rolle i fremtiden som sådan. Der var således gode muligheder for såvel at lade sig inspirere til og diskutere bl.a. serviceudivkling, rettighedsproblematikker, digitalisering, knowledge management, branding og best practise generelt.

Statsbiblioteket deltager bl.a. I IFLA´s sektion nr. 32 ”Library Services to Multicultural Populations”, der er en af de meget aktive og bredt favnende IFLA sektioner. Årsagen til vores interesse i denne sektion er primært Statsbibliotekets rolle som dansk national overbygning på området – En rolle der til daglig varetages af BiblioteksCenter for Integration (SBCI).

Sektionen var i år særligt aktiv, idet der var arrangeret henholdsvis en særlig tredages prækonference i Vancouver under titlen ” "Multicultural to Intercultural: Libraries Connecting Communities" samt et meget velbesøgt arrangement under hovedkonferencen (ca. 150 deltagere). Sektionen er i øvrigt en del i rampelyset pt. (bl.a. fremhævet i IFLA præsidentens tale), da det ser ud til, efter et langt sejt træk, at lykkes at få UNESCO til at anerkende sektionens Multikulturelle Manifest i løbet af 2009.

Hvis du i øvrigt vil læse mere om sektionens arbejde kan du bruge nedenstående link, der viser vej til mødereferater, strategier, guidelines m.v.  http://www.ifla.org/VII/s32/index.htm

Supplerende information, præsentationer m.v. fra prækonferencen i Vancouver, kan du finde på linket: http://www.ifla2008.memlink.org/default.aspx