Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Bedre overblik over Folkemødet
For biblioteker
Navigation
 

Bedre overblik over Folkemødet

Udgivet 14. maj 2013

PRESSEMEDDELELSE:

Når Folkemødet den 13.-16. juni løber af stablen i Allinge på Bornholm, får de mange tusinde gæster i år muligheden for et endnu bedre overblik over de mange hundrede arrangementer, telte og aktiviteter. Et seks meter højt tårn ved Allinge Røgeri giver alle mulighed for at få et flot overblik over Allinge Havn samt udsigt til Kampeløkken Havn og Cirkuspladsen, hvor de politiske hovedtaler holdes.

Det kan være sin sag at finde vej og retning i det imponerende udvalg af arrangementer og debatmøder under Folkemødet. Det forventes, at der vil være over 1.000 forskellige aktiviteter på plakaten fra den 13. til den 16. juni. Derfor er det måske ekstra passende og tiltrængt at kigge på det hele lidt fra oven:

”Tanken med tårnet, som er en del af Bibzonen-området ved Allinge Røgeri, er at give alle muligheden for at få et overblik og anskue det flotte festivalområde på en ny måde. Samtidig symboliserer udsigten og overblikket også noget af det, vi gerne vil under Folkemødet, nemlig at hæve debatten og dialogen op over 'nu-og-her-virkeligheden' og tillade os at kigge frem i tiden,” siger Flemming Munch fra Statsbiblioteket, som sammen med en række andre biblioteksorganisationer, Kulturstyrelsen mfl. bruger Folkemødet til en debat om fremtidens bibliotek:

”Vi synes, Folkemødet er et rigtigt godt forum at bruge til en konstruktiv debat og dialog om bibliotekernes rolle i vores samfund fremover, både når vi taler det digitale og det fysiske biblioket. Det håber vi, at rigtig mange bornholmere og besøgende på Folkemødet har lyst til at komme og tale med os om,” siger Flemming Munch.

Fakta om Bibzonen under Folkemødet:
Bibzonen under Folkemødet er et samarbejde mellem Statsbiblioteket og en række biblioteksorganisationer, så som Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen og Kulturstyrelsen.

Bibzonen kommer til at ligge centralt i Allinge lige ved Allinge Røgeri.

Læs mere på Statsbibliotekets website

Kontaktinformation:
Flemming Munch, områdedirektør på Statsbiblioteket, Tlf. 4030 0322