Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Bibliotekerne på Folkemødet 2014
For biblioteker
Navigation
 

Bibliotekerne på Folkemødet 2014

Udgivet 11. oktober 2013

Af Jens Hjørne, projektmedarbejder, Statsbiblioteket

Som en naturlig følge af succesen på Folkemødet 2013 har konsortiet bag Bibzonen på Folkemødet 2013 besluttet at gentage tilstedeværelsen, så bibliotekerne sikres en plads i dagsordenen for det kommende års kulturpolitiske debat på Folkemødet på Bornholm. Samtidigt udsender konsortiet en åben invitation til bidragydere og potentielle samarbejdspartnere

Succes i 2013
I fire intense døgn stod Bibzonen centralt placeret på folkemødepladsen i Allinge på Bornholm. I skarp konkurrence med mere end tusind andre events lykkedes det at synliggøre bibliotekerne som en del af den politiske og kulturelle debatscene. Bibzonen skabte debat og dialog om bibliotekets rolle som formidler af kultur og oplysning. En debat som indeholdt mange spændende vinkler. Lige fra sameksistensen med kommercielle udbydere til den altdominerende udfordring fra digitaliseringen.

En debat ud over bibliotekssektoren
Med besøg af hele tre generationer af kulturministre, en række af kendte kunstnere, repræsentanter fra kulturbranchen og en bred vifte af biblioteksfagligt og kulturpolitisk professionelle lykkedes det de danske biblioteker at blive en del af dagsordenen på Folkemødet 2013. Hermed skabtes synlighed og aktualitet på tværs af traditionelle skel. Med en rækkevidde langt ud over det sektorinterne niveau.

Bredt felt af samarbejdspartnere
Bibzonen er resultatet af et bredt samarbejde bland repræsentanter fra det biblioteksfaglige og kulturpolitiske. Blandt samarbejdspartnerne er Danmarks Biblioteksforening, Kulturstyrelsen, Statsbiblioteket, Bibliotekschefforeningen, Herning Centralbibliotek, m.fl. I 2014 tiltræder bl.a. Det Kongelige Bibliotek som samarbejdspartner.

Bibliotekarforbundet afventer tiltrædelsen af ny formand, inden de giver endelig tilkendegivelse på deltagelse.

Bibzonen 2014 begynder nu
Allerede nu afprøves de første spæde ideer til en Bibzone på Folkemødet 2014. Succeserne og læringspunkterne fra dette års Folkemøde er grundigt evalueret, og ideerne til en videreførelse af Bibzonen på Folkemødet 2014 diskuteres livligt. Målet er dels at gentage succesen fra denne sommer, og samtidig skabe en endnu bedre dagsorden og gennemslagskraft.

Åben invitation
For at sikre den bedst mulige dagsorden for 2014 ønsker Bibzonen at invitere til bidrag og samarbejde i endnu bredere omfang. I den nærmest fremtid udsender Bibzonen derfor en åben invitation til landets biblioteker om bidrag og samarbejde omkring Bibzonen på Folkemødet 2014.