Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Bibzoom-bussen til Haslev Festdage
For biblioteker
Navigation
 

Bibzoom-bussen til Haslev Festdage

Udgivet 18. juni 2013

Af Inge Christensen, bibliotekar/ webmaster Faxe Kommunes Biblioteker




Fredag 14. og lørdag 15. juni var Bibzoom-bussen med på Haslev Festdage til sol og regn og en masse god musik. Festdagene er en rigtig hyggelig musikfestival, hvor alle generationer mødes.

Bibzoom-bussen var godt placeret tæt ved indgangen, men vi fandt hurtigt ud af, at en synlig kampagnebus ikke gør det alene.
Vi udviklede derfor løbende vores koncept:
•    En konkurrence: Hvad hedder bibliotekernes digitale musiktjeneste?
•    En lyserød læsehest (heliumballon). Alle pigerne elskede den.
•    Jukebox med afspilning af musikønsker på storskærmen.

Især jukeboxen trak folk til vores stand. Det var meget tydeligt, at når først der stod en flok interesserede, trak det hurtigt flere nysgerrige til. Så fik vi gang i uglekortene og præsentationen.

Mange oplevede Bibzoom for første gang, og langt de fleste var positive og ville gerne høre nærmere eller prøve den af. Det var også dejligt at møde en del, der allerede bruger Bibzoom, og er rigtig glade for den.

Den nye Bibzoom Radio var netop i luften til Haslev Festdage, og den var der stor interesse for. En enkelt viste stolt frem, at han allerede havde hentet app’en.

Vi har ikke erfaring med at tage ud af huset med kampagnefremstød. Det er en helt anden aktiv formidlingsform, der skal til, når man er på udebane og i konkurrence med musik og aktiviteter. Rammerne med den flotte og veludstyrede kampagnebus kunne ikke være bedre. Nu har vi sluppet uglerne løs i byen, og håber det kan ses på benyttelsen af Bibzoom.