Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / BibZoom.dk/Worldredaktionen på Danmarks-tour
For biblioteker
Navigation
 

BibZoom.dk/Worldredaktionen på Danmarks-tour

Udgivet d. 21. september 2011

MaterialerMaja Nilesen

Af Worldredaktionen

Med slagordene: ”Musik og film – gratis og lovligt” var Worldredaktionen på jagt efter nye brugere under Københavns Internationale dage samt til Odense byfesten: Vollsmose Blomstrer.  Postkort og bogmærker gik som varmt brød og det var tydeligvis en nyhed for de fleste, at de med blot et bibliotekslogin kunne få gratis adgang til mere end 7 millioner musiknumre. Også nyheden om musik og film på indvandrersprog blev meget positivt modtaget.

Positiv respons fra målgruppen Susanne Vollsmose

Worldredaktionen delte til begge byfester stand med Lektier Online (lektier-online.dk), der ligesom Worldredaktionen var interesseret i at tiltrække personer med en etnisk minoritetsbaggrund. Mange af de personer, som Worldredaktionen fik i tale, reagerede med smil på nyheden om, at de ud over fysisk materiale også kunne downloade musik og film på deres modersmål. ”Hvor smart, den nyhed er vi glade for vi fik med hjem” lød det bl.a. fra et indisk par i Vollsmose. Også katalogerne over nyindkøbte fysiske materialer på de forskellige indvandrersprog var populære, og flere ville vide, hvor de kunne finde katalogerne.

Til Internationale dage udtrykte en ung mor med tyrkisk baggrund stor begejstring da hun erfarede, at hun på biblioteket kunne låne materialer på sit modersmål. Hun understregede, at det betød meget for hende, at hendes datter ikke glemte sine sproglige rødder. ”Når vi besøger familien i mit hjemland vil jeg gerne have, at min datter kender sproget og kulturen” forklarede hun.  

Musik quiz satte fokus på Worlds fem fokussprogQuiz

Skiltet: ”Kom og deltag i World Quiz” tiltrak mange besøgende. I quizzen blev deltagerne testet i deres evne til at kende forskel på de fem fokus indvandrersprog samt i deres generelle viden om bibzoom.dk. Quizzen udfordrede især de etnisk danske deltagere, der måtte sande, at det var svært for det utrænede øre at kende forskel på arabisk, tyrkisk og persisk. Den heldige vinder af Quizzen blev Tanya, der med 11 rigtige ud af 12 mulige kunne være godt tilfreds med sin præstation. Tanya, der ud over dansk og engelsk taler flydende hindi, var så begejstret over BibZoom.dk/World at hun har sagt ja til at blive frivillig skribent på siden. Frivillige skribenter er et af Worldredaktionens seneste initiativer med det formål at involvere brugerne aktivt og skabe mere aktivitet på siden. 

Worldredaktionen er blevet klogere og opsat på videre PR indsats

Efter to weekender på farten er Worldredaktionen blevet fattigere på PR materiale og rigere på indtryk. Det står tydeligt tilbage, at der stadig er et stort behov for oplysningsarbejde omkring Bibzoom.dk og BiblioteksCenter for Integrations øvrige services. World redaktionen ser med spænding frem til at se om næste statistik over antallet af besøg og download på BibZoom.dk/World afspejler det positive indtryk vores Danmarks-tour har efterladt os med.    

  • Se billeder fra Worldredaktionens danmarkstour på vores Facebook side (link udløbet)
  • Besøg BibZoom.dk/world (link udløbet)
  • Læs også om opsøgende arbejde fra Lektier Online (link udløbet)