Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Bibzoom efterårskampagne
For biblioteker
Navigation
 

Bibzoom efterårskampagne

Udgivet 1. november 2012.


af Jens Hjørne, projektmedarbejder Bibzoom

Bibzoom forbereder i øjeblikket en efterårskampagne målrettet udvalgte byer. Vi benytter anledningen til at afprøve en række nye kampagnetiltag fra både den digitale og den fysiske værktøjskasse. Du kan allerede nu forudbestille de fysiske materialer til dit bibliotek. Ud over den umiddelbare eksponering af Bibzoom er et af målene også at indhente erfaringer og inspirere dit bibliotek i markedsføringen af digitale biblioteksservices.

Både fysisk og digitalt
Kampagnen, som finder sted fra start/midt november, satser både fysisk og digitalt. På det digitale vil især eksponeringen i søgemaskiner være i fokus. Derudover vil vi satse på annoncering på fremtrædende musik-sites.

Vi fanger nye Bibzoombrugere
Primo/medio november uddeler såkaldte "promotors" flyers i fire udvalgte byer. Sammen med information om Bibzoom indeholder flyeren en konkurrence, som forudsætter, at deltageren prøver Bibzoom applikationen til pc og Mac. Formålet er at møde potentielle brugere udenfor de traditionelle biblioteksmiljøer og måle effekten af netop den type kampagne.

I to af de udvalgte byer supplerer vi kampagnen med GoCards, som omdeles til byens mødesteder (cafeer etc.). Desuden vil der blive ophængt plakater i byrummet. Som en forlængelse af dette kan dit bibliotek bestille de samme GoCards og plakater til brug i biblioteksrummet og andre steder i dit lokalområde.

Bibzoombussen kører
Tilstedeværelsen i byrummet skal også afprøves. I øjeblikket arbejder vi på at efterprøve effekten af bannerreklamer på bybusser. Planen er, at en udvalgt lokalitet i en periode vil opleve en bannerkampagne på byens busser. Efterfølgende vil vi måle, om denne metode bærer frugt.

Bestil materialer nu
Som en del af den fysiske kampagne trykker vi nye plakater og GoCards med Bibzooms maskot. I samme anledning udfaser vi brugen af "øre-illustrationerne". Vi tilbyder at levere gratis plakater og GoCards til dit bibliotek, så længe lager haves. Du kan forudbestille allerede nu: