Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / BibZoom guide til SPOT 2012
For biblioteker
Navigation
 

BibZoom guide til SPOT 2012

Udgivet 19. april 2012


Af Niels Mark, ansv. redaktør BibZoom Musikredaktion

Bibliotekerne sætter spot på SPOT
Imens hundredvis af koncerter brager løs i Aarhus under SPOT Festival 2012, kan man komme bagom musikken, når hovedbiblioteket i Aarhus afholder artist talks med nogle af de optrædende bands. Allerede nu kan du forberede dig til SPOT 2012 på bibliotekernes hjemmeside BibZoom.dk.

Når SPOT Festival om to uger slår dørene op for 18. gang, omdannes den jyske hovedstad til et overflødighedshorn af nye bands fra den danske musikscene. Mere end hundrede bands lægger vejen forbi Aarhus i løbet af de to dage hvor SPOT 2012 finder sted, den 4.- 5. maj.

På bibliotekernes musikportal BibZoom.dk, kan man allerede nu blive guidet gennem det imponerende koncertprogram for festivalen og downloade musikken.

Se bibliotekernes guide til SPOT 2012 på BibZoom.dk >> (online magasin)

Også under selve festivalen står bibliotekerne på programmet. Lørdag den 5. maj åbner hovedbiblioteket i Aarhus dørene op for live interviews med et udvalg af de optrædende navne under festivalen. Et af dansk electronicas varmeste skud - Rangleklods er blandt de gæstende under bibliotekets "Artist talk".

Artist Talk - SPOT på kunstnerne bag musikken!
Lørdag den 5. maj kl. 12.30 på Hovedbiblioteket i Aarhus, Møllegade 1, 8000 Aarhus C.

besøg Spot Festivals hjemmeside: www.spotfestival.dk

For yderligere spørgsmål kontaktes:
Niels Mark
Ansvarshavende Redaktør v. BibZoom.dk
Direkte: 4452 5742
Mobil: 6069 3888

Tag en smugkigger på lytteguiden