Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Bibzoom - Hvad er der sket i 2013? Status over indsatsområder i redaktionen indtil nu
For biblioteker
Navigation
 

Bibzoom - Hvad er der sket i 2013? Status over indsatsområder i redaktionen indtil nu

Udgivet 30. august 2013

Af Niels Mark, ansvarshavende redaktør Bibzoom

Sommeren går på hæld, og med indgangen til september måned tager vi hul på den sidste tredjedel af 2013.

Vi benytter lejligheden til at gøre lidt status over, hvad der er sket i redaktionen i den første del af 2013. Året har indtil videre budt på en række nye redaktionelle tiltag og begivenheder for Bibzoom, hvoraf de vigtigste opridses i det følgende.

Festivaler
Vanen tro har Bibzoom haft et skarpt fokus på et udvalg af de mange gode musikfestivaler, der kan opleves over hele landet. Festivalindsatsområdet har været intensiveret i år i forhold til tidligere år. Festivalerne har gennem tiden vist stor begejstring for den formidlingsindsats, som Bibzoom sammen med bibliotekerne har stået for i forhold til festivalerne. Følgende citat er fra en mail fra Maria Theessink, som er marketingsansvarlig for Tønder Festival 2013:

"Bibzooms Tønder-foldere BLEV REVET VÆK!!! Festivalen havde tre mand, der konstant sørgede for, at der var foldere i alle boder, barer, scener osv. osv. Meldingerne var, at folk var SUPER glade for dem."



Fra, at det før var os, der kontaktede festivalerne, oplever vi i stigende grad, at det er festivalerne, der kontakter os for at indgå samarbejde. Derfor har vi her i 2013 valgt at fokusere på de festivaler, som ønskede de tættere partnerskaber omkring Bibzooms lytteguides.

Således har vi her i 2013 haft etablerede partnerskaber med følgende musikfestivaler.

Vinterjazz 2013
(6365 læsninger i digital udgivelse + 8.000 læsninger i fysisk udgivelse)
Spot Festival 2013
(7942 læsninger i digital udgivelse + 16.000 læsninger i fysisk udgivelse)
Roskilde Festival 2013
(5609 læsninger i digital udgivelse + 16.000 læsninger i fysisk udgivelse)
Copenhagen Jazz Festival 2013
(4269 læsninger i digital udgivelse + 6.000 læsninger i fysisk udgivelse)
Smukfest 2013
(10.387 læsninger i digital udgivelse + 16.000 læsninger i fysisk udgivelse)
Tønder Festival 2013
(3256 læsninger i digital udgivelse + 16.000 læsninger i fysisk udgivelse)

Samtlige af ovenstående er både udgivet digitalt og trykt som hæfte til landets 75 biblioteker og distribueret under selve festivalerne.

Nederst i artiklen finder du samtlige af Bibzooms lytteguides, hvor du også finder guide til alt fra det danske band Kashmir og filmmusik-guide til thrash metal guide.

Bibzoom Radio
Også på andre fronter er festivalindsatserne her i 2013 blevet intensiveret.
I juni måned lancerede Bibzoom sin første enhed til mobile devices herunder iPhone/iPad og Android-telefoner. Som del af festivalformidlingen blev der lavet specielle radioplaylister, hvor et udvalg af bands fra festivalprogrammerne kan høres.

Festival-kanaler på Bibzoom Radio:
Killtown Deathfest 2013
Tønder Festival 2013
Scandinavia Reggae Festival 2013
Sweden Rock Festival 2013
Roskilde Festival 2013
Kløften Festival 2013
Copenhell 2013
Smukfest Live Camp Festival 2013
SPOT Festival 2013
Danmarks Grimmeste Festival 2013
Øresunds Festival 2013

Festivalkanaler er blot et lille udpluk af de 80 kanaler, der er blevet lavet hen over sommeren. Genrebaserede radiokanaler har været en anden type. Her guides brugeren til nogle af milepælene inden for den pågældende musikgenre, som kan tælle alt fra thrash metal via shoegaze til klassisk sommermusik.

Det interessante ved Bibzoom radiokanalerne er, at hver kanal er redaktionelt kurateret således, at hvert enkelt track er nøje udvalgt efter emneområdet. Redaktionen og en række af bibliotekarer og eksterne samarbejdspartnere har kurateret Bibzoom Radiokanalerne.

Blogs samarbejde
I løbet af 2013 har redaktionen etableret samarbejde med en række af de mange spændende musikblogs, der findes rundt omkring i landet. Formålet er at guide danskerne gennem junglen af undergrundsmusik fra ind- og udland. Indtil videre samarbejdes der med mere end ti af landets musikblogs.

Et af de mere interessante partnerskaber på denne front er med bloggeren Kjertan Baldursson, der har sat sig for at anmelde samtlige albums fra musikmagasinet Rolling Stone's "500 bedste albums"-liste. Bibzoom udgiver ugentligt disse fremragende anmeldelser af musikhistoriske album-milepæle.
Samlet er der i perioden januar til august udgivet 500 artikler og anmeldelser på Bibzoom her i 2013.

Del din stemme
Også i World-redaktionen har man her i 2013 haft tætte partnerskaber med eksterne skribenter og bidragydere. Bibzoom World har i 2013 haft skarpt fokus på projektet Del Din Stemme, der har til formål at få frivillige flersprogede borgere inddraget i formidlingen af litteratur, film og musik. Siden december 2012 har de frivillige skribenter bidraget med 83 anmeldelser og 28 podcasts til Bibzoom World.

Podcasting og Radio Jazz
Podcasts har været et aktivt område i løbet af årets først otte måneder. Udover de 28 førnævnte podcast-udsendelser fra Del Din Stemme-projektet er der lavet 26 podcast-udsendelser med samtlige danske upcoming bands, som spillede på Smukfests Live Camp, ligesom serierne om ny elektronisk musik "Ultra FM : Transmissions of exploratory music" og "Ambient : Emissions of sonic beauty" ligeledes har udsendt 10 nye udsendelser.

Endelig leverer Radio Jazz i den kommende tid nogle portrætudsendelser af kendte komponister. En af dem er en to timer lang udsendelse om den berømte musical-komponist Jerome Kern. I alt er der i løbet af 2013 udgivet mere end 60 nye podcast-udsendelser.



P6 Beat klubben - rock-baserede lytteklubber på bibliotekerne
Imens de klassiske musiklytteklubber DR Klub Klassisk gør klar til at tage hul på 5. sæson i september måned, ser en ny lytteklubserie dagens lys. P6 Beat Klubben er et samarbejde mellem DR, musikmagasinet GAFFA og Bibzoom. På en række af landets biblioteker afholdes der hver måned musikarrangementer, hvor publikum i fællesskab lytter til aktuelle temaer om rock i bredeste forstand. Sideløbende med de fysiske klubber på bibliotekerne udsender radiokanalen DR P6 Beat en seks timers udsendelse om månedens tema. Hver måned udgives en guide til det aktuelle tema. Temaguiden indeholder bidrag fra GAFFA og Bibzoom.

Se eksempel på temaguide i P6 Beat Klubben til David Bowie.


Ovennævnte indsatsområder fra Bibzoom er udviklet i tæt samarbejde med de mange aktive bibliotekarer fra biblioteker landet over, og vi er altid åbne for flere input.

Har du spørgsmål til de eksisterende tiltag eller har du forslag til indsatsområder vil vi meget gerne høre fra dig!

Lytteguides i 2013 i perioden januar til august
Guide til David Bowie (P6 Beat Klubben)
Richard Wagner "Mestersangerne i Nürnberg (DR Klub Klassisk)
Guide til Johann Sebastian Bach - Johannespassionen (DR Klub Klassisk)
Guide til Carl Nielsens Sinfonia Espansiva (DR Klub Klassisk)
Guide til Sergej Rachmaninovs "Klaverkoncert nr. 3" (DR Klub Klassisk)
Guide til Thrash metal
Filmmusik - lytteguide
Kashmir - Bibzoom lytteguide
Bibzoom Radio kanaler i 2013 (udpluk af de i alt 80 radiokanaler)
Roskilde festival 2013 - De obskure musikoplevelser
Bibzooms anbefalinger
SPOT Festival 2013
Bibzooms guide til branchefestivalen
Thrash metal
Genrens store øjeblikke
Sufi musik
Anbefalinger fra Bibzoom
Klassisk persisk musik
Anbefalinger fra Bibzoom
Grindcore
Genrens store øjeblikke
Live and dangerous!
Legendariske koncertoptagelser af heavy/hard rock
Obskur US heavy psych 1967-1972
Tung og psykedelisk rock fra ...
Obskur US heavy psych 1967-1972
Tung og psykedelisk rock fra ...
Klezmer
Jødisk musiktradition
Raï musik
Algerisk folkemusik - med vestlige ...
Copenhell 2013
Den ultimative metalfest
Tønder festival 2013 - Traditionel Folkemusik
Bibzooms anbefalinger - traditionel folkemusik
Kill-Town Deathfest 2013
Dødsmetal fra undergrunden