Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Bibzoom øger indsatsen imod pirateri
For biblioteker
Navigation
 

Bibzoom øger indsatsen imod pirateri

Udgivet 8. august 2012

Af Mia Schmidt-Petersen

Bibzoom er fri og lige adgang til musik og formidling. Et fuldt lovligt public service produkt lige til at gå til. Med Bibzoom kan danskerne 24 timer i døgnet afspille deres yndlingsmusik og samtidig få adgang til et meget omfattende univers af spændende musikformidling (anmeldelser, lytteguides, præsentationer, historie etc.).

Selvom der ikke burde være grund til musikpirateri, finder det ikke desto mindre stadig sted – den nye Bibzoom applikation gør det imidlertid sværere for piraterne at få fangst.

Bibzooms musikfiler er beskyttet med det såkaldte DRM format (Digital Rights Management). Kort fortalt betyder det, at vi garanterer, at kunstnere og rettighedshavere får den rigtige betaling, samt at filerne ikke kan kopieres, konverteres eller distribueres til platforme, der ikke er lovlige.

Vi ved, at pirater jævnligt forsøger at bruge dertil egnede programmer til at fjerne DRM beskyttelsen, men det er ulovligt og ødelæggende for musikmarkedet.

Med Bibzoom applikationen er det blevet langt sværere at fjerne DRM beskyttelsen - men hvorfor også blive kriminel pirat, når public service løsningen er så god, som tilfældet er med Bibzoom. Vi har forsøgt os med at fjerne DRM fra Bibzooms filer fra applikationen, og selv efter ihærdige forsøg lykkedes det os ikke at piratkopiere musikken.

For de pirater, som benytter sig af ulovlige downloadtjenester som Grooveshark, er Bibzoom også et godt alternativ. For hvorfor downloade musikken ulovligt til din computer, nu hvor du med Bibzoom både kan bruge musikken fuldt lovligt og reklamefrit og samtidig få kvalificeret formidling med oveni. Man kommer nok aldrig pirateri fuldstændig til livs, men med den nye Bibzoom-applikation er indsatsen øget betydeligt.