Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / BibZoom - opdateret version ude nu
For biblioteker
Navigation
 

BibZoom - opdateret version ude nu

Udgivet 29. marts 2012

 


Af Rune Sanggård Andersen

Nu kan du downloade en ny betaversion af BibZoom med forbedrede og udvidede funktioner. Applikationen er fortsat en beta, men der er betydeligt udvidede muligheder. Imens du tester den nye version, udvikles der videre på livet løs. I Danmark, Ungarn... og Indien.

Forbedret beta
Med den nye version vil du kunne opleve forbedringer og optimeringer i download og genlånsprocesserne. Det vil blandt andet betyde, at du kan opleve første udviklingstrin i sømløs fornyelse, nem sortering af søgeresultater, videresøgning fra søgeresultat. Du kan eksempelvis sortere dit søgeresultat på materiale (musik, film, artikel etc.) eller vælge kun at se albums, enkeltnumre osv. sorteret efter udgivelsesår, navn osv.

Sådan gør du
Inden du giver dig i kast med at downloade den nye version af BibZoom, er det en god idé først at fjerne den gamle og evt. den mappe, som BibZoom har oprettet på din computer (C:\Organizer). Dine hidtidige downlån vil blive slettet, men dine playlister bevares, og numrene hentes næsten umærkeligt igen, når du afspiller dine playlister.

Download den nye BibZoomversion fra forsiden af BibZoom.dk >>

Hjælp og vejledning på facebook
Både biblioteksmedarbejdere og slutbrugere kan med udbytte besøge BibZooms facebookside, hvor vi har indrettet en FAQ med de mest aktuelle oplysninger om funktioner, installation etc. Som vanligt er der også hjælp at hente på support@bibzoom.dk.

Den videre udvikling
Næste version på tegnebrættet forventes offentliggjort i slutningen af april måned. Her vil der igen være fokus på optimering af teknik og funktion, imens der i det videre forløb vil blive lagt vægt på design og look. Der arbejdes altså lige nu intenst med det tekniske hos vore udviklere, som till lejligheden har forstærket indsatsen med medarbejder, ikke blot i Danmark, men også fra Ungarn og Indien.