Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / BibZoom: Redaktør til temaguides søges!
For biblioteker
Navigation
 

BibZoom: Redaktør til temaguides søges!

Udgivet 5. februar 2012


Af Niels Mark, ansv. redaktør BibZoom.dk Musikredaktion

Vi søger en biblioteksansat, der har lyst til at stå for layout på BibZoom-redaktionens temaguides, også kaldet lytteguides.

Et af redaktionens indsatsområder i 2012 er produktion af temaguides til brugerne. Temaguides spænder fra festivalguides til introduktioner til musikgenrer, komponister, bands etc.

Temaguides er en central del af informationsformidlingen for BibZoom. Hensigten med temaguides er at introducere brugerne til pågældende musikområde - en slags kanon, med andre ord.

Temaguides udgives online som swiflets på bl.a. BibZoom men distribueres også til bibliotekerne - enten i form af pdf-filer eller som professionelt trykte guides. Endelig vil temaguides distribueres til eksterne relevante samarbejdspartnere som f.eks. spillesteder, festivaler m.m.

Stillingen består af to primære arbejdsområder:

  1. Layout i samarbejde med guide-producenten
    Layout sker i samspil med producenten af den pågældende guide. Guide-producent(erne) ventes, udover at levere det tekstbaserede indhold, også at komme med forslag til billedmateriale, der kan indgå i pågældende temaguide.
  2. Ansvar for redaktion af temaguides med flere bidragydere
    En anden opgave er at varetage temaguide-området ved at koordinere produktionen, d.v.s. sørge for at redaktører samt eksterne bidragydere leverer indhold til planlagte lytteguides.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesmodellen for BibZoom-redaktionen er baseret på, at redaktørerne arbejder seks timer ugentligt, hvoraf to af timerne økonomisk refunderes af BibZoom.dk, imens redaktørernes egen arbejdsplads (biblioteket) finansierer de resterende fire timer.

Hvis du er interesseret, kan du skrive lidt om dig selv til markniels@gmail.com. Sidste ansøgningsfrist er onsdag d. 29/2.