Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Countdown...
For biblioteker
Navigation
 

Countdown...

Udgivet 24. februar 2012

Af Jens Hjørne

Nu tæller vi dage til den nye version af BibZoom frigives. Den længe ventede applikation kommer på den "digitale gade" onsdag den 29. februar. Det bliver en betaversion som åbner mulighed for en bredere test og en videreudvikling af brugerfladens design og look.

Silent launch
Frigivelsen sker som et såkaldt "silent launch". Det vil med andre ord sige en lancering uden målrettet pressekommunikation og PR-tiltag i bredere forstand. Det giver rum til finjustering af teknik og design samt til at påbegynde migration af brugere, før vi for alvor forsøger at fange den brede opmærksomhed. I denne sammenhæng får bibliotekerne mulighed for at stifte indgående bekendskab med produktet og at få implementeret produktet på de lokale bibliotekssider.

BibZoom dage
I første halvdel af marts afholder en række af landets biblioteker BibZoom-dag, hvor der vil være introduktion af den nye BibZoom applikation, uddybning af indhold og muligheder, videre præsentation af udviklingsplanerne samt, naturligvis plads til spørgsmål og debat.

Officiel launch
Tirsdag den 1. maj annonceres den ny BibZoom så til pressen og fejres ved en række events landet over. I øjeblikket arbejdes der intenst med målgruppe- og kommunikationsstrategier, hvilket indbefatter samarbejde med eksterne bureauer og andre professionelle kommunikatører og eventmagere.

Brugermigration og nye brugere
Det er ambitionen at migrere de nuværende brugere til applikationen allerede inden maj 2012. Det nuværende website vil opfordre til det via et I-frame pop-up, som præsenterer BibZoom, og opfordrer til download samtidigt med at  facebooksiden og nyhedsbrevet gør det samme. Det er naturligvis forventningen, at en betragtelig mængde nye brugere vil downloade og benytte BibZoom.

Den 29. februar bliver en spændende og imødeset dag. De følgende to måneder skal bevise, at en målrettet synliggørelse af et attraktivt produkt kan løfte bibliotekernes formidling af digitalt indhold ud på en ny platform. Og give ny gennemslagskraft.

Et teknisk OBS
BibZoom kræver Microsoft Silverlight 5, som endnu ikke er standardindhold i de opdateringspakker, som større virksomheder og institutioner udruller routinemæssigt. Det bør være en del af dit biblioteks forberedelse at sørge for udrulning af Silverlight 5, så medarbejdere og kunder kan blive fortrolige med det nye BibZoom.