Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / DDB – hvad er det for mig?
For biblioteker
Navigation
 

DDB – hvad er det for mig?

nyhedsillustration_bibzoomtema4new_dbb.jpg

af Annette Brøchner Lindgaard, Bibliotekschef Esbjerg Kommunes Biblioteker

I skrivende stund er der landesorg i hele Norden. Det er den indre fjende, der har forårsaget sorgen. Det er godt at se, hvordan Norge håndterer sorg og angst. Jeg håber en tilsvarende reaktion også ville være svaret i Danmark, hvis det værste skulle ske her. Den formørkelse og uvidenhed, som massemorderen repræsenterer, er en væsentlig motivationsfaktor for alle, der arbejder for oplysning og demokrati.


Men hvad har det så med DDB at gøre?

Bortset fra at det understrenger, at vi hurtigst muligt bør ændre navnet til f.eks. FDB (Folkets Digitale Bibliotek (nu hvor FDB hedder COOP), så har det det med DDB at gøre, at det handler om at holde fast i den overordnede hovedopgave, som er at stå sammen om at finde den rette vej at gå. Alle er jo enige om at digitalisering er så meget ”metainnovation” (på linje med elektricitet), at vi ikke kan vælge, om vi vil men alene må fokusere på, hvordan vi får det til at lykkes.

Det er en meget stor udfordring at håndtere den kompleksitet, der ligger i DDB. Egentlig er det vel kun meget få af os, der har et samlet overblik, og dem hører jeg ikke til, selv om jeg, som alle andre, gør, hvad jeg kan for at hænge på.

Hvis man ser på det danske biblioteksvæsen i et gruppepsykologisk perspektiv, så har vi alle de karakteristika, der kendetegner en storgruppe med en form for kollektiv identitet eller bevidsthed, om man vil. Vi følger vore ledere, vi har vore unge håb, som (forhåbentlig) producerer de frelsende løsninger.

De fleste er helt med på, at der er tale om et paradigmeskift – en mental proces, hvor vi skal lære at tænke i at bidrage, før vi modtager, hvor sikkerheden (hvor vi kan lægge ansvaret over på en leverandør) er afløst af et netværkssamarbejde med åben videndeling, og hvor man ikke har nogen at klage til (eller over).

Vi oplever trusler imod vores fremtidige eksistens og når det sker, så falder vi fra tid til anden i sorte huller, hvor vi kriges indbyrdes eller flygter fra ubehagelighederne ved at melde os ud af fællesskabet. Som regel med økonomiske argumenter eller med henvisning til det kommunale selvstyre.

Så for mig er det vigtigste ved DDB i virkeligheden, at vi arbejder sammen og især måden, vi gør det på. Og det vi skal samarbejde om er primært at etablere grundlaget, rammerne, præmisserne for, at det overhovedet kan lade sig gøre.

Selve indholdet i DDB er der ikke så meget tvivl om. Vi har brug for, at rettighederne til de digitale ressourcer, uanset deres beskaffenhed, er afklarede, at søgefunktionerne er velfungerende og afspejler de reelle muligheder, dvs. får det hele og det relevante med, samt at adgangen til ressourcerne er brugervenlig.

Sådan et DBB skal vi stå sammen om at skabe, men først og fremmest skal vi stå sammen om at få skabt grundlaget og rammerne.

Et vigtigt sted at begynde er på det politiske felt, hvor der må og skal skabes forståelse for nødvendigheden af fri og lige adgang i det demokratiske perspektiv. Det er nødvendigt med politisk bevidsthed om, hvad der kan gå tabt, og at det er en værdidiskussion, der er tale om. Nogle politikere bliver skræmt af de økonomiske krav, der ligger i opgaven. Det er der jo ikke noget at sige til, det hjælper bare ikke noget. Der skal findes en løsning.

Desuden er det vigtigt, at det før nævnte paradigmeskift tænkes helt igennem og holdes op imod den måde, der samarbejdes med de profitmaksimerende virksomheder på. Der er og har altid været en udbredt mangel på forståelse i den idealistiske biblioteksverden for at virksomheder, som ikke er finansierede af skattekroner, rent faktisk er nødt til at fungere på markedsvilkår.

Når det så er sagt, så ligger det jo i de ”nye” samarbejdsformer, at der er et stort sammenfald mellem de offentlige og de private virksomheders interesser. Det, der bare er vigtigt er, at alle biblioteksfolk forstår, at man ikke kan samarbejde med de private virksomheder UDEN at respektere de vilkår, der gives, og – i lige så høj grad - vice versa.

OBS: Denne artikel er den fjerde i en række debatartikler fra BibZoom.dk. Artikelrækken har til hensigt at skabe overblik og debat omkring de danske biblioteker og de digitale biblioteksservices. Artiklen bliver også publiceret på Perspektiv - del din viden, hvor du kan bidrage med kommentarer.