Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Det Kgl. Bibliotek på Bibliotekspolitisk topmøde 2017
For biblioteker
Navigation
 

Det Kgl. Bibliotek på Bibliotekspolitisk topmøde 2017

Udgivet 29. marts 2017

Danmarks største bibliotekspolitiske begivenhed finder sted torsdag d. 30. og 31. marts 2017. I år med overskriften "Dannelse, deltagelse og demokrati". Her mødes biblioteksfolk og politikere til debat

Det Kgl. Bibliotek benytter lejligheden til at præsentere en håndfuld af vore produkter som serviceudbyder og samarbejdspartner for landets folkebiblioteker. I år har vi valgt at lægge særlig vægt på:

  • Mediestream Folkebibliotek
    I et helt nyt tilbud tager Det Kgl. Bibliotek det første skridt til at åbne de digitaliserede kulturskatte i Mediestream for biblioteker og borgere. Vi kalder det Mediestream Folkebibliotek. I forhold til eksisterende produkter giver Mediestream Folkebibliotek helt nye muligheder for at læse helsides avissider digitalt. Vi tilbyder adgang til en samling af historiske aviser fra perioden 1918 til 2001, hvor rettighedsforholdene er særligt gunstige for distribution til folkebibliotekerne.
  • Verdensbiblioteket
    Alle, som bor i Danmark, har adgang til Verdensbiblioteket, BiblioteksCenter for Integrations nyeste tilbud til bibliotekernes integrationsarbejde. Tjenesten tilbyder ubegrænset streaming af film og musik, og indeholder en stor samling bøger, der kan lånes på biblioteket. Vi køber film, bøger og musik på de mest udbredte indvandrersprog.

  • Danmarks Breve
    12.000 digitaliserede breve tegner et bredt billede af både hverdagsliv og skelsættende begivenheder i fire århundreder af vor fælles historie. De digitaliserede breve stammer fra Det Kgl. Biblioteks trykte brevsamlinger. Du kan kvit og frit mæske dig med bl.a. Johanne Louise Heibergs bekymringer om Dybbøls skæbne eller Kresten Andersens noget mere "hands on"-beretninger fra skyttegravene ved Somme under Første Verdenskrig.

  • Dansk Vestindien
    Det er hundredeåret for Danmarks afgivelse af de vestindiske kolonier. Det markerer vi med en "snigpremiere" på en kommende udstilling. Den finder sted både fysisk i Den Sorte Diamant og digitalt. Udstillingen bliver til på baggrund af Det Kgl. Bibliotek digitalisering af mere end 200.000 sider fra bibliotekernes samlinger omhandlende det tidligere Dansk Vestindien. Det omfatter både trykte bøger og småtryk, men også noder, håndskrifter, personarkiver, kort, fotografier og tegninger.

Det Kgl. Biblioteks stand er bemandet med medarbejdere med grundigt indblik i den lange række af services, projekter og produkter som kendetegner Det Kgl. Biblioteks kontaktflade til folkebibliotekerne og vor rolle som Nationalt Lånecenter og Overcentral.

Så kig indenfor i Det Kgl. biblioteks messestand til en snak om de mange forskellige tilbud vi ligger inde med. Vi står klar fra tordsdag den 30. marts om morgenen til afslutningen fredag den 31. marts om eftermiddagen.