Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Effektiv formidling af BibZoom på musikfestivaler
For biblioteker
Navigation
 

Effektiv formidling af BibZoom på musikfestivaler

Udgivet 10. maj


Af Eva Mikkelsen

Sommerens festivaler byder på masser af spændende muligheder for at markedsføre BibZoom i dit biblioteks lokalområde. Festivaler er allerede et indsatsområde for BibZoom med aktiviteter på bl.a. Copenhell, Roskilde og SPOT. Ved at rette blikket mod dit biblioteks lokale festival, kan I give BibZoom et stort boost lokalt!

Kø ved BibZooms stand på SPOT
I weekenden var BibZoom repræsenteret på SPOT Festivalen i Aarhus og her var opmærksomheden både overvældende og meget positiv. Se billeder fra SPOT Festivalen, hvor børn, unge såvel som voksne flittigt brugte den nye BibZoom- applikation til at tjekke festivalens 100 bands ud. Lytteguiden fra BibZooms redaktion blev desuden distribueret og læst af mange af gæsterne.

Radiointerviews
Tilstedeværelsen på festivaler har uomtvisteligt en stor gennemslagskrafte, ikke blot i forhold til publikum, men også når det gælder om at fange mediernes opmærksomhed. Det blev til flere radiointerviews med Bibzoom-folkene. Du kan downloade og lytte til et indslag fra aarhus Lokalradio >> (mp3) og lytte til et DR-interview i BibZoomredaktørens artikel om Sneums Garage >>

Bag om musikken på Hovedbiblioteket
Da hovedbiblioteket åbnede dørene for Artist Talk lørdag eftermiddag, blev de fremmødte blandt andet budt på en smuk musikalsk smagsprøve fra Boho Dancer. Rangleklods, Waldo & Marsha og Boho Dancer løftede desuden sløret for nogle af deres musikalske inspirationskilder og deres vej frem i musikken.

Musikalsk smagsprøve fra Boho Dancer

Skal dit bibliotek med BibZoom på musikfestivaler

Er dit bibliotek interesseret i at lave events eller have en lille stand på jeres lokale musikfestival? BibZoom samarbejder allerede med en lang række festivaler, hvor det ville være oplagt at inddrage det lokale bibliotek i arrangementerne.

Kontakt Eva Mikkelsen, hvis dit bibliotek er interesseret i at markedsføre BibZoom med eksempelvis en artist talk på biblioteket, en stand på festivalen, en lytteguide eller andet på en af sommerens festivaler.