Endnu mere Digital Artikelservice
af Flemming Munch, områdedirektør, Statsbiblioteket
Digital Artikel Service er en ny service, der gør det muligt for den enkelte borger, via lånekort til sit lokale bibliotek, at søge, bestille og modtage digitale artikelkopier direkte i egen mailboks.
I forlængelse af lanceringen af tilbuddet vedr. Digital Artikelservice bragte vi i forrige uge en række spørgsmål og svar om den nye service – se artiklen, og vi har efterfølgende modtaget et par nye spørgsmål, som du kan finde svar på nedenfor:
Digitale artikler til borgere i kommuner, der ikke er tilsluttet Digital Artikelservice
Siden 2005 har det været muligt for borgere i Danmark at oprette sig som personlig låner på Statsbiblioteket og herfra rekvirere digitale kopier af et stort antal videnskabelige tidsskrifter. Denne mulighed vil fortsat være tilgængelig, men forudsætter således, at man bliver personlig låner på Statsbiblioteket.
Papirkopi af artikler til borgere i kommuner, der ikke er tilsluttet Digital Artikelservice
Hvis der er borgere i kommuner, der ikke er tilsluttet Digital Artikelservice, og som heller ikke har oprettet sig som personlig låner ved Statsbiblioteket, er der mulighed for at modtage en papirkopi via ”fjernlån”. Borgeren vil typisk finde en artikel i bibliotek.dk, og bestillingen vil, grundet kommunens manglende tilslutning til Digital Artikelservice, blive videresendt til Statsbiblioteket som fjernlånsbestilling. Fjernlånsbestillingen vil blive ekspederet og fremsendt digitalt til borgerens eget bibliotek, der skal printe artiklen og udlevere eller postfremsende den til borgeren.
>> Produktark vedr. Digital Artikelservice
>> Bestil Digital Artikel Service til dit bibliotek