Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Enkeltudlån fra BiblioteksCenter for Integration (SBCI)
For biblioteker
Navigation
 

Enkeltudlån fra BiblioteksCenter for Integration (SBCI)

30. januar 2007
Af Henrik Haagensen

Implementeringen af nye udlånskoncepter betyder, at bestilling og håndtering af enkeltudlån overgår til Statsbiblioteket i Århus. Fornyelsen skyldes fokus på forenkling og effektivt, da det relativt begrænsede årlige antal enkeltekspeditioner med fordel kan integreres i det i forvejen store udlån, der håndteres i Århus.

Som en del af denne proces skal en del af samlingerne fra SBCI overflyttes til Århus, hvilket betyder, at bestillingsmuligheden i Netpunkt forsvinder for alle lokaliseringer på SBCI. Når samlingerne er modtaget og blevet tilgængelige i Århus, vender vi tilbage med orientering, og materialerne vil herefter kunne bestilles på lige fod med Statsbibliotekets øvrige materialer.

Konkret forventer vi, at der igen åbnes for enkeltudlån den 1. april 2007, og herefter vil der gå en periode før enkeltlånssamlingen har den størrelse og bredde, som vi på sigt vurderer vil svare til efterspørgslen.

SBCI vil også i forhold til enkeltudlån have fokus på at sikre nyt materiale, og allerede fra april 2007 vil samlingen bl.a. indeholde materiale fra 2006 & 2007, samt fra perioden før 2002. Materialet fra perioden 2002 til 2005 er allerede disponeret i forbindelse med de forudbestilte depoter. Det gode budskab i den forbindelse er, at SBCI samlingerne stort set gøres 100 % aktive!