Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Expat Dinners – vil dit bibliotek være med som vært?
For biblioteker
Navigation
 

Expat Dinners – vil dit bibliotek være med som vært?

Udgivet 5. januar 2011

Af Elisabeth Moltke

Expat Dinners Nbro kbhVil dit bibliotek eksponeres som rum for kulturmøde og nye bekendtskaber i et landsdækkende event? Så læs mere her og tilmeld dit bibliotek som vært for en middag, hvor danskere og newcomers - expats - mødes og spiser sammen. Deadline for tilmelding som værtsbibliotek er 18. januar 2011.

Hvad er Expat Dinners – på biblioteket?

Expat Dinners - NørrebroSidste år samledes 250 danskere og expats landet over til international sammenskudsmiddag på biblioteket. Formålet var og er igen at bruge den uformelle middag til at bringe lokale danskere og expats sammen og sætte fokus på bibliotekerne som kulturelt mødested overfor en ny brugergruppe. Mange biblioteker benyttede nemlig lejligheden til at præsentere nogle af de mange services, der var relevante for newcomers – engelske læsegrupper, børneteater, Library Press Display, kulturarrangementer, musik mm.

Bag arrangementet står Expat in Denmark i samarbejde med Statsbiblioteket og Greve Biblioteks Projekt Newcomers og de nye udfordringer samt matching-portalen Letsmeetin.dk.

Hvad er en expat, og hvad skal biblioteket med dem?

En expat eller newcomer er i korte træk en udlænding, der er kommet til Danmark for at arbejde, hvad enten det er som ingeniør, læge eller landbrugsmedarbejder. Flere undersøgelser viser, at mellem 25-40% af expats i Danmark rejser hjem eller videre før tid. Den hyppigste årsag er, at de og/eller deres familier savner sociale netværk og kulturelle tilbud i fritiden. Her er det helt oplagt, at de danske biblioteker positionerer sig som afgørende i fastholdelsesindsatsen og samtidig tiltrækker en ny interesseret brugergruppe. Som værter for Expat Dinners er der rig mulighed for bibliotekerne at promovere den mangfoldighed af kulturelle og sproglige tilbud, netop de ligger inde med. 

Læs mere om målgruppen og sidste års Expat Dinners – på biblioteketwww.newcomers.dk

Hvad skal bibliotekerne gøre?

Sæt x i eventkalenderen og afsæt lokale og personale til den 3. marts. Maden kommer Expat Dinners - Team Grevedeltagerne selv med. I vil stå for den lokale markedsføring ved brug af jeres sædvanlige kanaler, og vores partnere - Expat in Denmark og Letsmeetin.dk vil bistå med organisation, tilmelding og markedsføring i deres nationale og erhvervs-netværk. Bibliotekerne vil desuden modtage tekster til pressemeddelelser og skabeloner til flyers og/eller plakater.

Hvordan tilmelder vi os som bibliotek?

Send en mail til Elisabeth Moltke – emo@statsbiblioteket.dk med navn på bibliotek og kontatkinfo på kontaktperson(er). 

Hvad sker der så?

Tidsplanen for Expat Dinners – på biblioteket i korte træk -
18. januar: Deadline for tilmeldinger af biblioteker til Expat Dinners
31. januar-24.februar: Markedsføring og indsamling af tilmeldinger fra deltagere
24. februar: Deadline for tilmelding fra deltagere i Expat Dinners på biblioteket
3. marts: Expat Dinners 

En mere detaljeret plan for bibliotekerne fås ved at sende en mail til Elisabeth Moltke på emo@statsbiblioteket.dk