Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Fed sommer for Bibzoombussen
For biblioteker
Navigation
 

Fed sommer for Bibzoombussen

Udgivet 7. august 2013


Af Anne Holst, Projektmedarbejder Bibzoom

I det forrygende danske sommervejr har Bibzoombussen fortsat sin tourné. Det er siden sidst blevet til en tur forbi DGIs landsstævne, Vordingborg Festuge og Open Air Varde.

Vordingborg Bibliotekerne havde en god oplevelse med bussen. Den var placeret på Slotstorvet under Vordingborg Festuge. Her kunne interesseredefestugegæster og forbipasserende blive klogere på Bibzoom i tidsrummet fra 9:30-17:30.

Arne Bak Sørensen, afdelingsleder på Vordingborg Bibliotekerne kan berette, at placeringen af bussen desværre ikke var den bedst, hvilket medførte, at det var svært at tiltrække folk. Dog hjalp det noget, at spille relativt højt på bussens glimrende musikanlæg. Biblioteket havde forberedt sig og downloadet musik med alle de kunstnere, der skulle optræde i løbet af festugen.

Den store succes var den lille lynguide, som der blev udleveret rigtig mange af – og som mange var glade for.

Bussen rullede videre til DGIs landsstævne i Esbjerg, hvor publikum og landsstævnedeltagere blev introduceret til Bibzoom via en god placering på stævneområdet.

Varde Bibliotek var begejstret for at have bussen med til Open Air, og skriver efterfølgende på deres facebook-side: ”Der var supergod stemning, da Varde Bibliotek var til stede ved Open Air i Varde 2013. "Vi stod klar med Bibzoom bussen, hvor vi fortalte om Bibliotekernes gratis musiktjeneste. Vi ses forhåbentlig igen til næste år! :)”.

Norman Gyldenberg, Vicebibliotekschef i Varde fortæller, at det som tiltrak besøgende var, at de selv kunne få lov til at finde og spille den musik, de godt kunne lide. Under en regnbyge var 21 mennesker i bussen - det må betegnes som "fuldt hus".

Bussen fortsætter sin sommertour og du kan møde den til:

  • Kulturnat i Sønderborg d. 23. august 2013
  • Kongelig Classic i Aabenraa d. 29. august 2013
  • Mangfoldighedsfest Smag Verden i København d. 31. august-1. september 2013


Stemningsbillede fra Open Air Varde.

 

Bussen på DGIs landsstævne.

 

Vordingborgs borgmester Henrik Holmer prøver Bibzoom.