Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Fjernlån - nu kører den automatiske kommunikation
For biblioteker
Navigation
 

Fjernlån - nu kører den automatiske kommunikation

Udgivet 17. maj 2011

nyhedsillustration_automatiskfjernlaansbesked.jpg

Af Henrik Haagensen

Fra og med indeværende uge understøtter Statsbiblioteket automatiske opdateringer på bibliotekernes bestillinger fra Netpunkt og Z-bestil.

De danske biblioteker har i de senere år efterspurgt, at Statsbiblioteket understøtter automatisk kommunikation vedrørende fjernlånstransaktioner med bibliotekerne.

Det har hidtil ikke været muligt at efterkomme ønsket, grundet tekniske begrænsninger i det bibliotekssystem som Statsbiblioteket anvendte inden overgangen til Aleph 500.

Det har længe været på vores ønskeliste at få denne funktionalitet implementeret i det nye bibliotekssystem. Funktionen er nu en realitet.

Det betyder bl.a. at bibliotekerne modtager automatisk besked om:

  • At materialet er reserveret
  • At materialet er afsendt (denne besked inkluderer materialestregkode)
Vær opmærksom på

På grund af Statsbibliotekets særlige artikelservice (E-kopi), samt at Statsbibliotekets bestand af tidsskrifter ikke er beholdningsregistrerede, er det ikke muligt at understøtte automatiske beskeder på dette materiale.

Dette betyder, at Statsbiblioteket for tidsskrifternes vedkommende kun leverer en ’dummy’ beholdning i bestillingsskærmbilledet i Netpunkt.

 fjernlaan.jpg

Ved bestilling af tidsskrifter og tidsskriftsartikler på Statsbiblioteket er det meget vigtigt, at bibliotekerne laver bestillingen på ’dummy’ beholdningen (markeret med blåt i illustrationen).

Hvis bestillingen ikke laves på ’dummy’ beholdningen, får Statsbiblioteket ikke medsendt det interne systemnummer i lokalsystemet. Det vil udover ekstra manuel beholdning på Statsbiblioteket også medføre en forsinkelse i leveringen af den pågældende artikel.