Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Fjernlånsfakta: Hvad er en IFLA voucher?
For biblioteker
Navigation
 

Fjernlånsfakta: Hvad er en IFLA voucher?

Udgivet 16. september 2015

Af Diana Nauntofte, bibliotekar, Statsbiblioteket

Statsbiblioteket publicerer en række små informative artikler om Statsbibliotekets arbejde med fjernlån. Artiklerne publiceres på Statsbibliotekets website og annonceres via nyhedsbrevet ”For biblioteker”. Vi sætter fokus på det praktiske arbejde med fjernlån og giver et indblik i, hvad der sker bag kulisserne, når Statsbiblioteket skaffer fjernlån hjem.

I Statsbibliotekets fjernlånsafdeling får vi jævnligt spørgsmål fra folkebibliotekerne vedrørende metoder og regler i fjernlånssamarbejdet i ind- og udland. Vi er blevet spurgt om, hvad en IFLA voucher er.

En IFLA voucher er et værdibevis i form af et plastickort, der fungerer som betaling mellem biblioteker i hele verden. Kortet kan genbruges og har ubegrænset gyldighed. Det er en nem og enkel betalingsform, hvor man undgår fremsendelse af fakturaer, bankoverførsler og betaling med kreditkort over nettet.

Hvis I på folkebibliotekerne bestiller direkte hos udenlandske biblioteker (uden for Norden), skal I være opmærksomme på, at I kan blive bedt om at betale med IFLA vouchers for lån og kopier. Voucherne kan købes hos IFLA HQ , og værdierne er: 1 IFLA voucher (grøn) = €8.00, ½ IFLA voucher (rød) = €4.00