Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Flyt dig! Fremtiden kommer!
For biblioteker
Navigation
 

Flyt dig! Fremtiden kommer!

Udgivet 28. august 2014

Af Martin Kølkjær, specialkonsulent, Statsbiblioteket

Fremtiden kommer rullende som en tsunami, så det er på høje tid, at du flytter dig! Du kan enten lade dig oversvømme eller vælge at surfe på fremtidsbølgen. Oplev futuristen Anne Skare Nielsen på Statsbibliotekets Kontaktdag for biblioteker.

Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker ved Future Navigator, giver dig værktøjer til at forudse og mestre trends og forandringer i det konstant accelererende informationslandskab. Blandt de mange gode observationer og tips, får du Annes top-ti over egenskaber, der er gode for at klare sig i fremtidens samfund. Vi kan godt afsløre, at evnen til at læse og skrive ikke topper listen.

Anne Skare Nielsen er ét af mange spændende indslag på Statsbibliotekets Kontaktdag. Dagen, hvor medarbejdere og ledere ved landets biblioteker inviteres til networking og inspiration til at sikre bibliotekerne en fremtidig frontbastion i samfundet og demokratiets tjeneste.

Statsbibliotekets kontaktdag finder sted tirsdag d. 9. september 2014 i Aarhus.

 

 

Læs mere om Kontaktdagen >>