Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Fra bogorm til digital kurator - temadag om det moderne materialevalg
For biblioteker
Navigation
 

Fra bogorm til digital kurator - temadag om det moderne materialevalg

Udgivet 16. januar 2014

Af Jens Hjørne, projektmedarbejder, Statsbiblioteket

Hvad bliver der af bibliotekernes kernekompetence ”materialevalg” i den digitale virkelighed? Skal bibliotekerne fortsat fokusere på samlingsopbygning og selektion og vente på, at brugeren indfinder sig? Måske skal bibliotekerne skifte fokus og rette blikket mod formidling og kuratering i stedet.
Det var overskriften for Bibzooms temadag ”Det moderne materialevalg” på Middelfart Bibliotek. Spørgsmålets aktualitet blev understreget af et fuldtegnet deltagerfelt, primært bestående af medarbejdere fra bibliotekssektoren.

Materialevalget med historiske briller
Bo Skøtt, udviklingskonsulent ved Herning Bibliotekerne, tog publikum med på en udviklingsrejse gennem materialevalgets historiske landskab. Rejsen startede med 1920ernes bogvalg over til 1960ernes materialevalg til 00ernes informationsselektion og med foreløbigt stoppested ved nutidens formidling. En rejse som måske har distanceret en tilsvarende udvikling af den biblioteksfaglige identitet. Nutidens biblioteksmedarbejder er udfordret. Det handler ikke om materialevalg mere.
Se Bo’s indlæg som PowerPoint (link nederst i artiklen)

Selvudgiver - Bypass af smagsdommere
Nina Anker Nissen, BA i psykologi og ‎projektmedarbejder på Saxo Publish. Nina er medstifter af selv-publiceringssitet Movellas.com og præsenterede selvudgiverkonceptet hvor forlag og biblioteker ikke involveres i publicering og distribution af litteratur. Der eksisterer et (af bibliotekerne helt upåagtet) univers af litteratur, hvor udgivelse og indtjening sker fuldstændig uafhængigt af traditionelle institutioner. Er man i tvivl om det kvalitative potentiale, er det værd at nævne, at navne som J.K. Rowling (Harry Potter) og E. L. James (Fifty Shades of Grey) har deres udspring i selvudgivermiljøet.

Kurateringens demokratisering
Mikkel Thelle, direktør ved Dansk Center for Byhistorie beskrev, hvordan udvælgelse og sammensætning (kontekstuering) af materialer er blevet en demokratiseret proces i den digitale tidsalder. Her er ”deplacering” måske koderordet. Dvs., at bibliotekets services (eksempelvis) skal kunne indgå i brugerens univers ude i den digitale virkelighed og ikke blot være et tilbud som ligger og venter i bibliotekets univers.
Læs Mikkels artikel ”kurators kurage” på Kommunikationsforum (link nederst i artiklen)

KURATOR…
En kurator er en person, der fortolker og kontekstualiserer genstande for offentligheden. Et centralt træk for forståelsen er derfor, at den digitale kurator udvides til at omfatte alle – firmaer, organisationer, privatpersoner og så videre...
- Redaktionen Kforum

Bibzoom - formidlingen som materialevalgets afløser
Flemming Munch, Bibzoom Ledelse demonstrerede den nye Bibzoom platform, og fremviste eksempler på den formidling, som er hovedaktiviteten i Bibzoom. Med indkøb af et bredt og dækkende katalog frigør Bibzoom netop ressourcefokuseringen til at omfatte formidlingen. Her kommer den ægte kuratering netop til udtryk. Ressourcerne fokuseres omkring den faglige formidling og kontekstuering. Fravalget af enkelte materialer overlader man til brugerne.
Se Flemmings indlæg som PowerPoint (link nederst i artiklen)

Paneldebat: Biblioteket vender blikket indad
Ved temadagens afslutning var det tid for bibliotekssektoren at vende blikket indad og fremad. Det skete ved en paneldebat og diskussion blandt deltagerne. Panelet bestod af Mona Madsen, biblioteksleder, Solrød Bibliotek, Esben Fjord, udviklingschef, Gladsaxe Bibliotekerne, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg Bibliotekerne og Flemming Munch, områdedirektør, Statsbiblioteket og medlem af Bibzoom Ledelse. Hver af paneldeltagene leverede et indspark i form af nedslag på væsentlige punkter i debatten omkring materialevalg.

Paneldebatten i fuld gang

Mona Madsen opfordrede til et fokus på de traditionelle bibliotekariske dyder, såsom kendskab til markedet, materialerne og brugerne. Bibliotekerne skal fungere som et korrektiv til markedet og leve op til lovgivningen om en aktiv selektion. Budgettet skal prioriteres af biblioteket og ikke af markedet.

Lars Bornæs opfordrede til en erkendelse af, at markedet altid har været en styrende faktor, og at biblioteksmedarbejdernes kendskab til brugerne må bygge på et tyndt grundlag, da højest 5 % af biblioteksbrugerne (de fysisk fremmødte) overhovedet taler med en medarbejder. Materialevalgs/kvalitetsdiskussionen er død. Det handler om at vælge leverandør og fokus. Bibzooms promovering og formidling af ”Unsigned artists” blev nævnt som et eksempel på ægte offensiv formidling.

Esben Fjord opfordrede til en refleksion over, hvornår bibliotekernes indsats, formidling og materialekøb giver mening. Er bibliotekernes ressourcer virkelig borgernes kilde til viden og oplevelse? Vi skal kende udbuddet af kilder.

Flemming Munch opfordrede bibliotekssektoren til ”at gå ud og gøre det”. Sektoren står stille og bibliotekernes monopol er brudt for længst. Det er afgørende at bibliotekerne fremstår som en samlet og målrettet sektor og bakker samlet op om rejsen ind i den digitale tidsalder….

”Vi skal spørge os selv, om det vi siger, også er det, vi gør”.

Videre læsning: