Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Fremtidens mangfoldige biblioteksbetjening
For biblioteker
Navigation
 

Fremtidens mangfoldige biblioteksbetjening

Udgivet 6. marts 2013

Af Michael Lukas Petersen og Kirsten Christensen

BiblioteksCenter for Integration afholdt temadag om fremtidens mangfoldige biblioteketsbetjening for 50 deltagere fra Danmark, Sverige og Norge fredag den 1. marts på VerdensKulturCentret.

Dagens program bød på et overblik over BiblioteksCenter for Integrations kerneaktiviteter og projekter, oplæg om målgrupperne arabere og expats i Danmark, samt et oplæg om den digitale fremtid for publicering i udviklingslandene. Formålet med dagen var at give deltagerne inspiration til det fremadrettede arbejde med sproglige minoriteter og expats ude på bibliotekerne.

Den digitale fremtid for publicering i udviklingslandene

Temadagens første foredragsholder var Octavio Kulesz fra Argentina. Han har siden 2000 arbejdet inden for forlagsverdenen og har siden 2007 haft forlaget ”Teseo”, der er specialiseret inden for ”print on demand” og e-bøger af akademisk indhold. Foredraget var baseret på Octavios rapport “Digital publishing in developing countries”, der omfatter følgende seks regioner: Latinamerika, Subsaharisk Afrika, den arabiske verden, Rusland, Indien og Kina. Rapportens hovedpointe viser, hvor forskellige disse regioner håndterer digitaliseringsproblematikken, og hvor anderledes mange industrialiserede områder som f.eks. USA eller Europa har udviklet deres digitaliseringsstrategi.

Antallet af e-readers er i disse regioner faldende, men antallet af tablets er til gengæld stigende. Mobiltelefoner er i flere regioner, som f.eks. i Afrika, ikke en forældet teknologi som i mange vestlige lande, men bruges bl.a. til pengetransaktioner og læsning af romaner. Årsagen er en mangel på biblioteker og dyrere digitale enheder som f.eks. pc’ere. Bredbåndet til mobiltelefoner er i Sydafrika således hurtigere end i USA!

I Indien har mobiltelefonerne ligeledes mange brugere. ”Low tech is good tech” og kan ifølge Octavio bruges af alle. Den indiske regering vil inden for de næste 4-5 år udlevere 220 millioner af den indiske tablet Aakash, der kun koster brugerne 25$, hvor en iPad koster 500-600$. Desuden nævnte han, at det var vigtigere at levere indhold end digitale enheder uden indhold. Ifølge Octavio var ungdommen, mobiltelefoner og socialt netværk hovedårsagen til Det Arabiske Forår.

Kina er i denne sammenhæng den største aktør. Alene deres antal af digitale brugere og enheder giver kinesiske firmaer en økonomisk fordel, fordi man kan tilbyde de digitale tjenester til en meget lav forbrugspris. Desuden har kinesiske firmaer en hjemmebanefordel, idet de kender de kinesiske brugeres behov bedre end deres udenlandske konkurrenter. Den kinesiske virksomhedsgigant Taobao fortrængte således den amerikanske multinationale internetgigant eBay fra Kina. Det kinesiske firma Shanda repræsenterede 1,5 mio. forfattere på bogmessen i Frankfurt. Firmaet er større end eBay og Amazon tilsammen og kan med deres lave pris på e-book readers presse Kindles produkter ned i pris. Blot for at nævne nogle eksempler.

Der er således tale om helt nye aktører og markedsmodeller, hvor disse regioner definerer deres egne digitale behov og services. Deres udgangspunkt er generelt også anderledes end den vestlige verdens Gutenberg-baserede skriftkultur.

Hvem er araberne i Danmark

Nidal Abu Arif fra Nyhedsbrevet om Det Arabiske Initiativ, holdt et interessant indlæg ’Hvem er araberne i Danmark’. Ganske få kom hertil i 50’erne og 60’erne af eventyrlyst, af kærlighed, eller for at studere. I slutningen af 60’erne og i 70’erne kom gæstearbejderne, især fra de nordafrikanske lande. Siden 80’erne er der kommet mange flygtninge fra mange forskellige arabiske lande. Der er sket en religiøs vækkelse blandt mange, og det har medført en polarisering mellem de religiøse og de sekulære.
Mange unge med arabisk baggrund organiserer sig i arabiske ungdomsorganisationer og ønsker at vende tilbage til det at være araber, at lære arabisk sprog og kultur. Mange unge af arabisk herkomst studerer arabisk på universiteterne og kommunikerer på arabisk.
Nidals råd til bibliotekerne: Araberne søger ikke selv informationer. Hvis man vil nå dem, skal man møde dem personligt, vise dem materialerne og fortælle dem, hvad de kan låne på biblioteket.

Expat in Denmark

Lise Thomsen fra Expat in Denmark fortalte engageret om organisationens arbejde med at gøre det lettere for udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark og at falde til her sammen med den medfølgende familie.  Der foregår et stort samarbejde mellem Expat in Denmark, firmaerne og erhvervsrådene i hele Danmark. Expat in Denmark afholder lokale arrangementer og forskellige kurser rundt om i landet, bl.a. om skat, dansk kultur og danske skikke, netværk, blogging, psykologi. Lise opfordrede til at kurserne bliver afholdt på bibliotekerne, så deltagerne kunne få et godt forhold til biblioteket. Expat in Denmark samarbejder med Statsbiblioteket om afholdelse af Expat Dinners på bibliotekerne, hvor den næste dinner afholdes som brunch lørdag den 25. maj.

En expats oplevelse af Danmark

Kate Thulin, amerikaner og medfølgende hustru, holdt et levende indlæg om sit møde med danskerne. Hun fortalte, at det var overvældende bare at skulle finde ud af, hvordan man tager bussen, hvor man køber billetten, hvor man stempler, at man stiger på bagi og går ud foran.
Hun fortalte, at det er vigtigt, at de nytilkomne føler sig velkommen. Hun deltog selv i alle lokale arrangementer og klubber for at komme ud og møde danskere og blive en del af lokalsamfundet. Hun har været her i seks måneder og har allerede fået et halvtidsjob på Aarhus Universitet.
Hun opfordrede bibliotekerne til at stille så mange informationer som muligt til rådighed på hjemmesiden om lokale forhold på engelsk, så udlændinge føler sig velkommen. Det kunne være boglister, filmlister, hjemmesider, Top Ti kulturelle steder, Top Ti cafeer osv. Hun opfordrede også bibliotekerne til at danne læseklubber på fremmede sprog. Jo tidligere, man kommer ud i samfundet, jo bedre. Man skal falde til straks og føle sig velkommen.

Flere temadage

Som afslutning på dagen blevet behovet for netværk og temadage diskuteret. Der var enighed om, at tiden er løbet fra et  generelt netværk om biblioteksbetjening af sproglige minoriteter og expats og at temadage passer bedre til bibliotekernes behov.