Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Gasolin på biblioteket
For biblioteker
Navigation
 

Gasolin på biblioteket

Udgivet 8. oktober 2015

Af Niels Mark, ansvarshavende redaktør, Bibzoom

Filmstriben & Bibzoom inviterer til Gasolin'
I oktober måned kan Gasolin' og Kim Larsen fejre to jubilæer: Den 14. oktober er det 40 år siden Gasolin's hovedværk "Gas 5" udkom. Samtidig kan Kim Larsen fejre sin 70 års fødselsdag den 23. oktober.

På en række biblioteker afholdes der foredrag om Gasolin' i forbindelse med rock-klubben P6 Beat Klubben. Selvom der ikke er Gasolin' foredrag i bibliotekets kalender, er det ikke for sent at markere mærkedagene.

Interaktiv udstilling om Gasolin'
Lav en udstilling med cd'er og bøger om Gasolin' - udprint Bibzooms guide til Gasolin' og læg ved udstillingen. Præsenter Bibzooms guide på bibliotekets hjemmeside eller Facebook-side.

Filmforevisning af Gasolin'-film fra Filmstriben
Lav filmforevisning af Anders Østergaards fremragende dokumentarfilm "Gasolin'" (filmen ligger på Filmstriben og er clearet til offentlig fremvisning).

Fællessang på biblioteket - "Kvinde min" i Spil Dansk-ugen
Efteråret vil stå i fællessangens tegn. 15 uger i træk sætter Bibzoom, Spil Dansk og Palles Gavebod fokus på nye og gamle klassikere fra den danske sangskat til inspiration for sangforeninger, musikskoler og dit bibliotek.

Gasolin's legendariske sang "Kvinde min" er ugens sang på Bibzoom i uge 42. Læs historien bag sangen, udprint sangteksten og inviter lånere, skoleklasser eller andre til at komme forbi og synge under Spil Dansk-dagen den 29. oktober. Slut af med at vise Gasolin'-filmen fra Filmstriben.

God fornøjelse!