Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Headsets på vej til vindere af Bibzoom konkurrence
For biblioteker
Navigation
 

Headsets på vej til vindere af Bibzoom konkurrence

Udgivet 15. januar 2014

Af Ulla Sylvestersen og Anne Holst, projektmedarbejdere Bibzoom

Ved udgangen af 2013 afsluttede de sidste biblioteker Bibzoom-kampagnen, og vi har nu opsamlet oplevelserne fra kampagnen og udtrukket vinderne af de fede Sandberg Headsets.

10 biblioteker deltog i PR turnéen, der løb fra skolernes efterårsferie og året ud. Hvert bibliotek modtog en Bibzoomstand og havde ca. en uge til at lave en Bibzoom-udstilling og afvikle en konkurrence. Det eneste, deltagerne skulle gøre for at medvirke i konkurrencerne, var at indlevere navn og kunstner på deres yndlingsnummer. De indsamlede musikforslag er samlet i inspirerende biblioteksstationer, der findes på Bibzoom Radio under ”Bibliotekerne anbefaler”.

Og vinderen er…
I efteråret udtrak hvert bibliotek en vinder af en lokal konkurrence, hvor uglebolsjer fra Nørregade var præmien. Nu har vi glæden af at offentliggøre vinderne af den landsdækkende konkurrence om headsets.

Vinderne af headsets er:
Lars, Næstved
Camilla, Vejle
Dylan, Herning
John, Faxe
Ole, Odense
Daniel, Aalborg

Vinderne har alle fået besked via mail.

Et input gav mange output
Herning Bibliotekerne fortæller, at de har haft stor fornøjelse af kampagnen og fik snakket med en masse af brugerne om Bibzoom. De valgte at stå nogle timer ved kampagneområdet og opsøge folk, bl.a. indledte de med 'Kunne du tænke dig at vinde nogle lækre hovedtelefoner?' eller 'Har du et yndlingsmusiknummer?'.

Øverst tv: Den fysiske kampagne understøttede de mange digitale tiltag der blev iværksat i Aalborg. Nederst tv: Scenen var sat til forskellige underarrangementer, da Bibzoomturnéen kom til Vejle. Th: Bibzoom-æbler fungerede som en hyggelig appetizer til en god dialog med alle interesserede, fortæller Mikael Graaberg.

Vejle Bibliotekerne fortæller, at de selv havde lagt en cd med Nick Cave sammen med bolsjeglasset for at gøre gevinsten lidt bedre. Biblioteket afholdt Spil Dansk dagen, mens de havde udstillingen, så der blev afholdt små koncerter tæt på kampagnestedet, og det gav en god synlighed i biblioteksrummet.

På Aalborg Bibliotekerne valgte man at have 3 tilgange til kampagnen:
Selve udstillingen, Bibzoom som ugens e-ressource, samt fokus på formidling på bibliotekets website og Facebook-side.

Ud over udstillingen i selve biblioteksrummet blev alle ansatte også briefet før vagterne og blev forpligtet til at gøre PR for Bibzoom på vagterne. Endvidere blev websitet og Facebook også brugt ekstra meget som udstilling for Bibzoom i hele perioden.

Blev du også tændt?
Det har været en yderst vellykket PR turne. Der var rift om kampagnen, og det er bestemt ikke utænkeligt, at 2014 vil byde på noget tilsvarende. Budskabet om Bibzoom Radio er nået ud i mange kroge af Danmark, og nye brugere har fået tændt for radioen. Var du ikke en af dem, så skynd dig at hente app’en. (link udløbet)