Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Indtryk fra konferencen ’Mellan flykt och forvändling’
For biblioteker
Navigation
 

Indtryk fra konferencen ’Mellan flykt och forvändling’

Af Vibeke Nielsen, Statsbiblioteket

Programmet var en blanding af paneldebat, oplæsning af digte, ’bokbordsmingel’ og oplæg om best practice. Netværket Nordic Best Practice havde i samarbejde med Bibliotek Botkyrka arrangeret konferencen.

Konferencen blev afholdt godt 20 km udenfor Stockholm centrum i Botkyrka Kommun på Hallunda Bibliotek och Folkets Hus. Området består af mange store blokbebyggelser, og en stor del af borgerne er flersproglige.

Bokbordsmingel

Dagen startede med ’bokbordsmingel’, hvor BiblioteksCenter for Integration havde en stand, og derefter var der en paneldebat i plenum, hvor deltagerne debatterede det at være fremmed i Sverige. Efter debatten havde deltagerne valgt et emne for seminarieblock A, hvor der bl.a. var et best practice oplæg om Lektier Online med Nicola Ravden og Inaam Illahi Sahibzada.

Oplæg om Lektier Online

Efter frokost blev hædersprisen til årets mångspråkiga bibliotek uddelt af Daniel Boyacioglu. Inden selve uddelingen læste Daniel Boyacioglu op af sine digte, hvor han fortæller om oplevelsen af at være fremmed i Sverige. Han oplever ofte at få spørgsmålet ”Føler du dig svensk?” og hans svar er ”Siden du behøver at spørge om det, så er jeg vel ikke svensk!”
Hædersprisen for årets mångspråkiga bibliotek tilfaldt i 2015 Rinkeby Bibliotek.

Så blev det tid til seminarieblock B, hvor det bl.a. var muligt at høre et best practice oplæg om Tema morsmål - flerspråklige nettressurser for barnehager og skoler. Her kunne man høre Målfrid Bleka fortælle om arbejdet i Norge og få inspiration til netressourcer, som man kan bruge til at understøtte sproglæringen.

Oplæg om morsmål

Konferencen blev afsluttet med ’bordmingel’ og en samtale med forfatteren og filminstruktøren Hassan Blassim i plenum. Efter selve konferencen var der mingel på Hallunda Bibliotek.

Det var en lærerig dag, hvor det var muligt at høre om best practice på de nordiske biblioteker, samt at få en forståelse af den litterære biblioteksdebat i Sverige.

Læs mere om Nordic Best Practice Network

Læs mere om konferencen (link udløbet)