Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Inspirerende netværksmøde for biblioteker og sprogskoler
For biblioteker
Navigation
 

Inspirerende netværksmøde for biblioteker og sprogskoler

Udgivet 5. februar 2014

Af Vibeke Nielsen, Statsbiblioteket

Andet netværksmøde for biblioteker og sprogskoler blev afholdt den 30. januar på Statsbiblioteket med 25 deltagere. Netværket er etableret i forbindelse med projekt Læs dansk på bibliotekerne, der er støttet af Kulturstyrelsens udviklingspulje for biblioteker.

Mødets program

Netværket havde på første møde i Odense ønsket, at programmet havde fokus på en nærmere præsentation af folkebibliotekernes arbejde og erfaringer fra projekt Læs dansk på bibliotekerne. Dagen bød på oplæg om udfordringerne ved danskuddannelse 1 kursister på biblioteket, hvordan børnebiblioteket og bibliotekets andre tilbud kan inddrages i læringsforløb for sprogskolekursister, samt hvordan biblioteker og sprogskoler kan samarbejde med Borgerservice.

Generelt viser erfaringerne fra projekt Læs dansk på bibliotekerne, at der skal være fokus på:
•    at sikre, at kursisterne føler sig trygge på biblioteket
•    at det er vigtigt at tage hensyn til kursisternes faglige niveau
•    at det er meget vigtigt at inddrage kursister aktivt i læringsforløb

Dagens program blev afsluttet med en præsentation af Lektier Online, hvor deltagerne fik en introduktion til servicen, elevernes respons samt mulighed for at se callcenteret på Statsbiblioteket.

Der var nogle rigtig gode og vedkomende diskussion og spørgsmål til alle oplæggende. Der blev foreslået flere emner til næste netværksmøde: de nye uddannelser (ADU), afsluttende prøver på danskuddannelserne, samarbejde i forbindelse med digitalisering og gode e-ressourcer.

Næste møde i netværket

Næste møde vil blive afholdt i København i løbet af foråret. Der udsendes invitation i Statsbibliotekets nyhedsbrev og til netværkets deltagere.

Vil du vide mere?

Netværksmødets præsentationer kan ses på projektets hjemmeside.
Har du forslag til emner på kommende netværksmøder eller spørgsmål til netværket / projektet, så kontakt projektleder Vibeke Nielsen vin@statsbiblioteket.dk eller tlf. 4473 4632.