Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Invitation til formidlere af materialer på fremmedsprog
For biblioteker
Navigation
 

Invitation til formidlere af materialer på fremmedsprog

Udgivet 8. december 2009

Af Eva Fahnøe Buch

Da BiblioteksCenter for Integration ønsker dialog med bibliotekerne om det konkrete valg af materialer, mødes det nationale indkøbsteam igen tirsdag 12. januar 2010.

Teamet består af medarbejdere på BiblioteksCenter for Integration samt de biblioteksansatte, der til daglig formidler materialer på og modtager direkte input fra kunderne. Både nye og tidligere deltagere er meget velkomne til mødet, der finder sted på Christianshavn.

Forum for udveksling af erfaringer og tendenser

På mødet vil der være mulighed for at gå i detaljer med det/de sprog, der har formidlernes særlige interesse. Det er tanken, at det nationale indkøbsteam skal fungere som et forum for udveksling af konkrete ideer og erfaringer med tendenser inden for de sprog, som BiblioteksCenter for Integration har fokus på.
Vi vil gerne samle op på ønskerne, så vi kan udvikle materialevalget, så det svarer til behovet.

Kontakt gerne Zeynab Bahramian på zb@statsbiblioteket.dk eller 44 73 46 38, hvis du har yderligere spørgsmål.


Fokussprog 2010

Indkøbsstrategien er revideret, og sprogvalget for 2010 er fastlagt og afspejler den konkrete efterspørgsel.