Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Invitation til nordisk netværksmøde i Helsinki
For biblioteker
Navigation
 

Invitation til nordisk netværksmøde i Helsinki

Udgivet 16. september 2019

Kom med til Finlands nye flotte bibliotek Oodi i Helsinki og få inspiration til arbejdet med sproglige minoriteter.

Netværksmødet holdes torsdag den 14. november på Oodi, og der bliver rig lejlighed til at se det nye flotte bibliotek, der på IFLA’s konference i Athen i august blev kåret til ”Public Library of the year 2019”. Endvidere vil Ahmad Joumaa fortælle om strategien ’RÅBN’, og vi skal høre om brugernes biblioteksoplevelser. Der vil i løbet af dagen være rig mulighed for at networke med nordiske kollegaer og få inspiration med hjem.


Foreløbigt program:

09.45-10.00 Ankomst og morgenmad
10.00-10.10 Velkomst
10.10-11.15 Præsentationsrunde med ’Aktiv lytning’* - Vibeke Nielsen (DK)
11.15-12.00 Strategien 'RÅBN' - Ahmad Joumaa (DK)
12.00-12.45 Frokost
12.45-14.30 Rundvisning på Oodi
14.30-15.00 Brugernes biblioteksoplevelser og kaffe
15.00-15.15 Netværkets fremtid

*Præsentationsrunden er også vidensdeling, hvor deltagere skal arbejde i små grupper med aktiv lytning og en opgave

Der er mulighed for at deltage i en fælles middag onsdag den 13. november i Helsinki centrum, hvor man selv betaler for mad og drikke. Nærmere oplysninger om sted og tid kommer senere.

Baggrunden for netværket
Netværkets formål er at dele erfaringer og best practice på tværs af Norden om sprogcaféer, læseklubber, medborgerskabskurser og lignende inkluderingstiltag, hvor bibliotekerne tilbyder generel træning af sprog og kulturforståelse samt hjælp med konkrete sproglige, kulturelle og digitale dagligdags udfordringer, social kontakt og kontakt med myndigheder m.v.

Netværket mødes på lokale biblioteker to gange om året – forår og efterårpå skift i de nordiske lande. Når det er muligt og relevant, afholdes netværksmøderne i forbindelse med konferencer, hvilket vil give målgruppemæssige, økonomiske og deltagermæssige synergier.

Det Kgl. Bibliotek er til udgangen af 2019 sekretariat for det nordiske netværk for professionelle, der arbejder med sprogcaféer, læseklubber og lignende på folkebiblioteker. Netværket er en del af det nordiske projekt ”Kulturlivets og frivillighedens rolle i integrering og inkludering” – også kaldet ”Inkluderende kulturliv i Norden”. Netværket udfylder en rolle i den del af projektet, der handler om udvikling af inkluderende lokalsamfund.

Læs mere om netværket og de tidligere møder i Bergen, Reykjavik, Stockholm og København på hjemmesiden

Tilmelding til netværksmødet

14. november 2019 kl. 9.45-15.15
Oodi Helsinki Central Library
Töölönlahdenkatu 4, 00100 Helsinki

Deadline for tilmelding er torsdag den 31. oktober.