Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Invitation til samarbejde - Verdensbiblioteket og den lokale formidling
For biblioteker
Navigation
 

Invitation til samarbejde - Verdensbiblioteket og den lokale formidling

Udgivet 16. oktober 2017.

Invitation til samarbejde
Vi efterlyser nu et tættere samarbejde med folkebiblioteker og andre institutioner, som kunne tænke sig at udvikle lokalt orienterede formidlingsinitiativer med os i 2018.

Helt konkret inviterer vi til deltagelse i et fælles projekt, som kan være med til at udvikle formidlingsstrategier og bedre kobling til både det fysiske biblioteksrum og til bibliotekernes digitale platforme.

Vi har brug for jeres input til og viden om lokale forhold og særligt om målgruppens behov og muligheder for at finde og bruge Verdensbiblioteket, samt folkebibliotekernes behov for formidlingskoncepter.

Projektet kan tage udgangspunkt i digital og fysisk formidling af Verdensbiblioteket og andre digitale tilbud i det fysiske biblioteksrum, og i samarbejder og fora der fremmer formidlingen af flersprogede tilbud til målgruppen.

Hvis I er interesserede i mere information eller ideudveksling, kontakt da venligst Nicola Ravden på nr@kb.dk eller 23411865 inden den 21. oktober.

På Verdensbiblioteket.dk kan man streame musik og film på mere end 10 sprog og bestille bøger fra hele verdenen. Websitets formål er at stille kultur målrettet sproglige minoriteter til rådighed, og er Det Kgl. Biblioteks digitale tilbud til flygtninge og indvandrere. Vi tilbyder dette som en gratis service til folkebibliotekerne, som en del af vores overbygningsfunktion på området.

I løbet af de næste par måneder vil man, foruden film og musik, også kunne streame e-bøger og lydbøger på forskellige sprog. Læs mere om Verdensbiblioteket her >>