Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Inviter til sommerens sportsbrag på biblioteket – AV-Pakken er åben for køb
For biblioteker
Navigation
 

Inviter til sommerens sportsbrag på biblioteket – AV-Pakken er åben for køb

Udgivet 30. maj 2012


Af Benedikte Hørlyck

Sommeren over os – men selvom solen kommer til at brage ned over det ganske land, behøver du ikke være bange for at kede dig på badehåndklædet. Sommeren 2012 er nemlig også ensbetydende med et brag af en sportssæson – og dit bibliotek kan være med på forreste række med AV-Pakken. Bestil abonnement på AV-Pakken nu og betal for de resterende af årets måneder.

De sportselskende danskere samles til sommer
8. juni skydes EM i fodbold i gang og allerede inden finalen spilles den 1. juli, er rytterne begyndt at træde i pedalerne til årets Tour de France. Umiddelbart efter at cykelrytterne har nået Champs-Élysées i Paris, byder London velkommen til OL fra den 27. juli. Det bliver kort sagt en rigtig god sommer for det sportselskende danske folk – med AV-Pakken kan I invitere inden for til at følge de store oplevelser live på forreste række i biblioteksrummet. Kombiner med udstillinger eller foredrag, arranger temauger, daglige konkurrencer eller fanklubber – kun fantasien sætter grænser!

Store tv-øjeblikke og formidling i hverdagen
Med et abonnement på AV-Pakken får dit bibliotek mulighed for at sætte lyd og levende billeder på biblioteksrummet – både under alle årets store tv-transmitterede begivenheder og til daglig med for eksempel nyheder, børne-tv eller kulturformidlende programmer.

AV-Pakken indeholder rettigheder til fri og ubegrænset visning af en lang række tv-kanaler – flertallet af de danske kanaler samt BBC World News og CNN. Derudover giver AV-Pakken nu adgang til filmmusik knyttet til MPLC’s filmservice, baggrundsmusik, koncerter, 50.000 retro-reklamefilm og meget mere.

Læs meget mere om AV-Pakken i vores produktblad og bestil herunder – betal for de resterende måneder i 2012.