Kassation og tjek hos Statsbiblioteket via E-depot
Af Anna Dalager, sektionsleder, Monografiproces
Statsbiblioteket har de seneste par måneder oplevet et stort fald i materialer, som ved kassation på folkebibliotekerne er blevet afleveret til Statsbiblioteket via E-depotordningen.
Faldet i afleveringer skyldes ikke mangel på forespørgsler via E-depotsystemet men skyldes, viser det sig nu, en fejl i systemet.
Fejlen er blevet lokaliseret til den webservice, som Axiell har udviklet til at understøtte E-depotordningen.
Denne fejl er p.t. under udbedring men den eksakte tidshorisont for, hvornår en løsning er på plads, kan vi ikke sige noget om endnu.
Indtil denne fejl er blevet udbedret, vil Statsbiblioteket anmode om, at bibliotekerne, i det omfang det er muligt, holder igen med at kassere materialer.
Når en løsning på problemet er på plads, vil Statsbiblioteket naturligvis informere bibliotekerne herom.
Da de medarbejdere på bibliotekerne, som har med kassation at gøre, ikke nødvendigvis er indeholdt i den sædvanlige målgruppe for dette nyhedsbrev, vil Statsbiblioteket gerne bede om, at denne information bliver formidlet videre til de rette medarbejdere på biblioteket.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
Anna Dalager
Sektionsleder
Monografiproces