Køb AV-Pakken
Nye medier i biblioteksrummet
AV-Pakken giver de danske biblioteker mulighed for at købe én samlet løsning for brug af audiovisuelle medier.
Bibliotekerne får ret til at vise tv, afholde koncerter og spille baggrundsmusik i biblioteksrummet og folkebiblioteksbrugerne får bl.a. adgang til over 50.000 retro-reklamefilm.
Dette sikrer den aftale, som Statsbiblioteket har indgået med en lang række rettighedshavere, og dermed tilbydes bibliotekerne spændende muligheder for lyd og billede i biblioteksrummet.
AV-Pakken formidles af Statsbiblioteket, som også forestår salg, drift, support og information. Køb foretages af det kommunale biblioteksvæsen, som indgår aftale individuelt med Statsbiblioteket. Købsaftale indgås på årlig basis, og AV-Pakken træder i kraft 1. januar 2012.
Abonnement på AV-Pakken tegnes for hele året og løber fra 1. januar 2012 til 31. december 2012. Prisen fastsættes på baggrund af antallet af potentielle bruger. For folkebibliotekernes vedkommende på kommunalt indbyggertal og for uddannelsesbiblioteker på baggrund af besøgstal.