Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Kom ud over rampen med bibliotekets digitale tilbud
For biblioteker
Navigation
 

Kom ud over rampen med bibliotekets digitale tilbud

Udgivet 3. marts 2014

Af Martin Kølkjær, specialkonsulent, Statsbiblioteket

NYT: Se slides fra oplægsholderne nederst i artiklen

Aldrig har det været nemmere at tilgå musik online. Aldrig har der været så mange digitale tilbud. Men hvordan kommer man ud over rampen med alle de digitale tilbud på den rigtige måde?

Onsdag den 26. februar afholdt Bibzoom temadagen: Kom ud over rampen med bibliotekets digitale tilbud. En indholdsmæssig fyldt dag med afsluttende workshop, hvor den enkelte fik konkrete værktøjer, inspiration og indblik i mulighederne ved at høre om praktiske case-eksempler fra forskellige foredragsholdere.

Første indlægsholder var Bibzooms egen hovedredaktør Niels Mark, der fortalte om partnerskaberne og mulighederne for Bibzoom-bibliotekerne. Allan Maver (Randers) og Vita Andersen (Aalborg) var ”next on stage”. Randers talte om, hvordan de håndterede dagligdagens indholdsformidling som markedsføringsstrategi. Aalborg var case-eksempel på, hvordan de taklede markedsføringen af bibliotekets digitale tilbud. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Allan og Vita.

Dagens sidste foredragsholder inden workshoppen var Marie-Louise Munter – og det er ikke blot for sjov, at hun brander sig Munter. Foredraget udviklede sig til et dialogbaseret foredrag, hvor der blev stillet mange spørgsmål. Alt fra valg af platform for sociale medier til, hvordan hun gjorde i praksis, når budskaber skulle formidles og kommunikeres. Til daglig er Munter selvstændig passioneret kommunikationsrådgiver, blogger og ansvarlig for en lang række virksomheder på de sociale medier, herunder Kvickly. Munter driver desuden bloggen miss design says. Er du interesseret i at lære mere, finder du hende nemmest under hendes Twitter alias @missmunter. Her øser hun gerne ud af sine erfaringer, hvis du spørger.

Efter en god frokost var det tid til dagens workshop faciliteret af Sonja Nissen. Deltagerne skulle via små teams tage udgangspunkt i konkrete udfordringer. De fire indlægsholdere udgjorde herefter en lille taskforce, der hver især skulle udvælge en problemstilling og diskutere dem i en paneldebat afslutningsvis.

Bibzoom-teamet vil gerne takke for en fantastisk dag. Vi håber, du fik inspiration til at komme ud over rampen. Har du spørgsmål, er du som altid velkommen til at kontakte os via de sociale medier Facebook, Twitter eller bibzoom.dk

SE SLIDES FRA OPLÆGSHOLDERNE: