Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Kulturel uenighed skal bygge på oplysning og respekt
For biblioteker
Navigation
 

Kulturel uenighed skal bygge på oplysning og respekt

Udgivet 9. september 2011
Nordic Library 2011

af Lasse Sinding Kristensen, antropologistuderende, Københavns Universitet

Thomas Hylland Eriksen er en sand guru blandt antropologistuderende i Danmark. Hans bøger, artikler og betragtninger bliver flittigt brugt i undervisningen på universiteterne og torsdag den 25. august 2011 gæstede den norske socialantropolog The Nordic Library Conference 2011 med et foredrag under titlen: ”Is the world becoming flatter or rounder? Similarity and difference in world culture”.

                                                                                                              Foto: Thomas Hylland Eriksen 

Improviseret oplægTHE Med skilt

Efter en flot introduktion træder Eriksen op på scenen med et skævt smil. Han indvier forsamlingen i, at hans mest yndede hobby er at undersøge uforudsete konsekvenser. Især dem, der har med moderne teknologi at gøre!
Det skæve smil skyldes, at han netop selv har været udsat for den moderne teknologis skrøbelighed, da han har fået hele sit oplæg slettet på vej til konferencen.
Hans smil vidner dog om overskud, og det er netop, hvad foredraget kommer til at udstråle. Overskud, energi og en utrolig lyst til at dele sin viden med de forventningsfulde konferencedeltagere.

Globaliseringens paradokser

Eriksen opstiller indledningsvis to paradokser, der berører globaliseringen og dens konsekvenser.

For det første mener han, at globaliseringen gør, at befolkningsgrupper verden over bliver mere ens. Denne fornemmelse af ensretning medvirker til, at folk prøver at skille sig ud og være anderledes. Det er en velkendt modreaktion på globaliseringen, at man vil styrke sine rødder og sine særegne træk for at skille sig ud i en stadig mindre verden.

Som en ægte antropolog, udfordrer Eriksen sit publikum til at tænke ud af boksen, ved i det efterfølgende paradoks at argumenterer for, at denne trang til at skille sig ud gør, at folk bliver mere ens. Han mener, at der hersker en fælles global ”grammatik”, en fælles ramme at udtrykke sine forskelle indenfor. En ramme, der hovedsageligt er båret af kapitalisme, kulturel turisme og glocalisation. Glocalisation, en blanding af global og lokal, indebærer blandt andet, at små lokale specialiteter, der er med til at definere forskelle mellem befolkningsgrupper, bliver gjort tilgængelige gennem verdenskapitalismen. Det lokale bliver gjort globalt.Erriksen Fm SL

Men disse forskelle er ifølge Eriksen overfladiske forskelle. Der, hvor det bliver rigtig interessant er, når man dykker ned i de dybere kulturelle forskelle. Når man som antropolog tilbringer flere måneder, ja endog år, i et samfund for at forstå, hvordan folk interagerer og lever til hverdag. Det er disse forskelle, vi skal lære at forstå og acceptere.      

                                                                                      Foto: Eriksen, Flemming Munch, Svend Larsen


Det som Eriksen vil have os til at sætte fokus på, er, hvordan vi i de forskellige kulturer opfatter hinanden og os selv, hvordan vi færdes, hvordan vi som individer tænker og ikke mindst hvorfor. Og det er her, litteraturen skal hjælpe med til, at skabe en forståelse for det fremmede.

Litteraturens rolle
Litteraturen er ifølge Eriksen et vigtigt redskab i bestræbelserne på, at skabe tolerance og empati overfor det fremmede og ukendte. Det er en måde, hvorpå man kan dykke ned i en kultur man ikke kender, og skabe en forståelse for mennesker, der lever anderledes end en selv.

Faglitteratur og skønlitteratur skal bruges til, gennem en forfatter at få indblik i en kultur, som man ikke nødvendigvis selv kender til. Ved at importere lokale forfattere til det globale marked, kan glocalisation hjælpe os alle sammen til at forstå andre kulturer og dermed mindske frygten for det ukendte. Eriksen pointerer også, at forståelse, ikke enighed, er dét litteraturen skal hjælpe os med at opnå. Kulturel uenighed er ikke negativt, så længe den bygger på respekt.

Ifølge Eriksen vil forskellene altid være der på tværs af kulturer. Men hvis folk lærer at acceptere, at de er der, og måske endda forstår, hvorfor de er der, vil de blive mindre betydningsfulde og dermed gøre verden fladere. En fladere verden vil skabe mere tolerance og åbenhed.

Det vi har at vinde ved et åbent, fladt, multikulturelt samfund, overstiger de eventuelle problemer, det kan medfører. Og de problemer, det kan skabe at lukke sig inde som samfund, er større end de problemer, man skaber ved at åbne sit samfund op for den multikulturelle verden.

En time på talerstolen

Efter en times intens talestrøm forlader Eriksen scenen til store klapsalver. Han efterlader publikum med en masse spændende vinkler på det multikulturelle samfund, og hvordan vi håndterer det bedst muligt.

Ind i tidens debat, der generelt synes præget af en negativ diskurs, gav Eriksen med sit positive syn på en fladere, multikulturel verden, et godt udgangspunkt for en konstruktiv diskussion på resten af konferencen.