Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyheder / Kulturministeren blev første bruger af 'Mediestream Aviser'
For biblioteker
Navigation
 

Kulturministeren blev første bruger af 'Mediestream Aviser'

Udgivet 10. april 2015

Fofo: Thomas Søndergaard

Af Susanne Linton, kommunikationsmedarbejder, Statsbiblioteket

I går blev kulturminister Marianne Jelved første bruger af Mediestream Aviser - den nye indgang til Statsbibliotekets digitale samling af historiske avissider. Det skete ved en officiel åbning i ministeriet.

En særbevilling på finansloven og aftaler med en række danske bladhuse betyder, at der nu er lettere adgang til viden om danskernes historie via de aviser, som tidligere kun blev udgivet på papir og kun kunne læses via mikrofilm.

Nu kan alle interesserede søge i materialet. Adgangen til at læse avisernes indhold er begrænset af ophavsretten, men alt materiale udgivet før 1. januar 1916, kan man både søge og læse i hjemmefra.

Ved åbningen var ca. en million sider tilgængelige i Mediestream Aviser - heraf kan ca. 280.000 sider læses hjemmefra. Dette tal ændrer sig løbende, når flere aviser bliver tilgængelige, og frem mod 2017 vil der blive mulighed for at søge efter informationer i ca. 32 mio. historiske sider.

ADGANG

De årgange af aviserne, der er udkommet før 1916, kan man både søge og læse i hjemmefra, mens man skal møde op på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek eller Det Danske Filminstitut for at kunne tilgå de digitale kopier af materiale, der er publiceret senere. Bemærk at for hvert år, der går, vil en ny årgang blive føjet til de årgange, der kan læses i hjemmefra. Statsbiblioteket arbejder desuden løbende på at udvide adgangen til materialet.

En lang række arkiver og biblioteker ligger selvsagt også inde med eksemplarer, som man som bruger kan få adgang til at læse i. Man vil derfor kunne bruge Mediestream Aviser til at lokalisere potentielt relevante aviser, som man derefter vil kunne læse i andetsteds.

Avis om DE Historiske aviser

Man kan læse mere om digitaliseringen af de historiske sider og Mediestream Aviser i 3. nummer af Statsbibliotekets avis 'DenGANG' - Aviser fra 350 år digitaliseres', der netop er udkommet.

Et udpluk af avisens indhold: