Kursus i dansk lånesamarbejde og Statsbibliotekets services
af Else Refstrup
Statsbiblioteket afholdt den 27.9. kursus i dansk lånesamarbejde og Statsbibliotekets services. Kurset var målrettet nye medarbejdere ansat ved alle typer af biblioteker, og på dagen var der da også deltagere fra flere forskellige bibliotekstyper.
Programmet var sammensat, så formiddagen var en introduktion til lovgrundlaget og biblioteksstrukturen i Danmark, infrastruktur og statistik til belysning af samarbejdet på tværs, og eftermiddagen indeholdt en gennemgang af de mest populære overbygningsservices, såsom artikelkopier, fjernlån, AV-pakken, depoter fra BiblioteksCenter for Integration m.m.
Der var udelukkende positive tilbagemeldinger fra deltagerne, så kurset udbydes igen i 2. kvartal 2013. Mere information herom vil annonceres via ”For biblioteker” i det nye år.